Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
I kvægpesten dode næsten alle kreaturerne ud i Lunde sogn. Der var mange beboere, som slet ingen havde, og det var godt, når de havde en ko eller kalv. Hvad der var død, det blev i regelen kjørt hen til Frammelev-Langbjærg, og der blev det begravet i en kule i en grusgrav. Det sted kaldtes Kræhulen. Snedker Lars Kristian Pedersen, Ringe, N.-Næræ.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
Min moder fortalte, at de i Jels satte koerne ud i skoven i kvægpestens tid, og beboerne havde kun én ko, der gik kvægpesten igjennem. Peder Skau, Bukshave.
Alt kvæg her i landet blev slået ned i kvægpesten. Der blev efter gamle folks sigende 75 køer slået ned. En husmand bor fra. sognet gav dem hver et slag for panden, Når de var trukken ud til graven, hvor de skulde kastes ned, og så herned med dem. Han blev sådan ved. indtil han kom til sin egen ko, da kunde han ikke mere, og en anden matte da tage fat....
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: A vil missel hellere have den inde i mit bryggers. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Også i Brundby rasede kvægpesten voldsomt. Hos mange dræbtes bele besætningen, og kun enkelte individer skånedes i visse gårde. I Pilemark døde alt kvæg undtagen en kvie. De i Tranebjærg sogn af kvægpest dode dyr blev nedgravede dybt i jorden med kalk imellem. Der fortælles, at der skal være nedgravet 1400 dyi med hud og hår. Stedet er vesten for...
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Nogle påstår, at kvægpesten var her ga 8om$ø L745, hvilket ifolge en gammel skattebog fra en gård i Pilemark ma betegnes som aldeles rigtigt, og meget kvaig dode da. På Bisgård addøde hele kvægbesætningen med undtagelse af en ko og en stud, og i den nordre gård i Vadàtrwp dode alle kreaturerne. Ejeren af den sondre gård lykkedes det derimod at redde lude...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Peder Meldgards bedstemoder var fra Gandrup, og i hendes barndomstid var der sådan kvægpest i byen. tit de i den gård. hun var fra. mistede alle deres kreaturer så nær som en spæd kalv. Den satte do pa deres arnested og holdt den indelukket der. Så beholdt de den. Elere steder mistede de en stor del kreaturer. Vesten for ladegården er en dam, og ud i den...
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
Da der Var kvægpest her i sognet, havde de tilsidst ikke uden én ko på Hantmelmose, og den gik los i marken hele sommeren, og fattigfolk gik og malkede den, hvem der vilde. Kroppen af de dode dyr blev smidt i Ingstrup so. I min drengetid gik a og fiskede mange ben op. Det var lige i mundingen af Tjenbæk. hvor den lober ud i soen. De var vel sejlede...
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
