Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Skjørping boede en mand, som fik alt sit kvæg forgjort af en heks, der snusede om og gjorde ulykker der på egnen. Han lod da en klog mand hente, som undersøgte huset og fandt, at der på alle stolper var smurt heksefedt. Da han havde set dette, vidste han vel, hvad han nu havde at gjøre. Først samlede han alt heksefedtet sammen, og efter at have lukket...
I en gård i Skyum var der tre søstre, af hvilke de to havde lært at hekse, men den tredje, Kirsten, havde ikke lært det, kunde nok heller ikke lære sådanne kunster, fordi hun var den førstefødte. Beboerne havde i den tid meget vanheld med deres kreaturer, hvoraf flere tit blev pludselig syge, uden at nogen kunde forstå, hvoraf eller hvorledes sygdommen...
Hele Dømmestrup har en gang været gruelig forhekset. Så blev der hentet en klog mand til at gjore det godt igjen, og han sagde, at det var gjort ved gadekjærene. Nu blev de ryddede og efterset, og man fandt i dem alle nogle nøgler, der var spundet af alle mulige slags hår, både af mennesker og dyr, og så måtte de, hvis hår fandtes deri, dø, når de drak...
For kvæg, som er forgjort, der malker blod for mælk. Tag den malkede mælk og gjør dit behov (salvo houore) deri og sæt det til ildeu, så bliver troldkonen så bange, hun ej véd, hvorhen, og er for hende, ligesom munden var alfuld med menneskedi æk, når hun æder eller drikker. Borge Pedersen.
Når du sætter kreaturerne på græs, så skal du lade dem gå over et stykke, hvori der er stål, så kan ingen gjnre dit kvæg fortræd den sommer. Du tager også en økse eller kniv og sætter den ved dørtræet, når dyrene går ud. Gind. Kristian Andersen, Kjertinge.
En hestesko med ni sømhuller i må man sætte over stalddøren for at beskytte kvæget imod trold tøj. a. H. Poulsen.
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Om at signe for Lus på Heste og Kvæg. Gå til og tag en Nap med dine Fingre imellem hans Ører og sig: Jeg forbyder eder I Lus at æde eller skjære i hans Kjød. Tag siden i hans Manke til hans Hale og sig lige så tre Gange: Jeg forbyder eder, I Lus, at æde eller skjære i hans Legeme. I Navn .... Amen. Fadervor. For hver Nap tag en Tot Hår Og kast bort....
Om kvæg bliver solskåddet Tag salt, malt, hvideløg. kom det i et æg, når det hvide er løbet af ægget, kom det ned i halsen på det. Item: Riste rumpen ad, tag saltet smør, hvidelag, guid rumpen med, bind så en klud om den og sig: Vorherre gik ad vejen frem, der mødte hannem gode sant Anna. Hvor har du været? sagde Vorherre. Hun svarede: Jeg var hos den...
Når kvæget skal på græs om foråret, må der slåes ild over det (med stål og sten). Når det skal tages ind om efteråret, bor det ske på en solskinsdag, og den, der drager med det, skal have vanter på. Ved sådan behandling trives det bedst. At. N.
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
I Trunderup, Kværndrup sogn, var en kone, som kunde hekse. Der var da i en gård et par folk, som havde gjort hende imod, og for at få sig hævnet lagde hun en pind i bryggerhusdøren og én i gangdøren, og det var hendes beslutning, at manden skulde gå over den ene og konen over den anden, og så skulde den ene af dem få krampe og den anden slag. Men et...
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
Niels Villumsen fødtes i Vindinge sydost for Roskilde 1627. Da han var 25 år, holdt han 83 tommer. Han og den navnkundige Hans Mosede gjæstererede tit på hans gård og den såkaldte Mosehovgård, som var indesluttet med volde. De drak en halv tønde øl i ét døgn. Undertiden traf det sig, at sørøvere gjorde strandhug her, men de kom til kort, da disse to...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
