Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man la;gger kongelys i kobåsene, bliver kvæget tåbeligt. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_01227
Ingen må male avet om med en håndkjau'ii. ti sa lober kvæget avet om og bliver tåbeligt. J. p>.
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
Når tjenestefolk skal binde kvæget ind imod vinter, må de have uldne bandsker på, ellers kan kvæget ikke trives.
da.etk.JAT_01_0_01184
Slangepulver er et synderligt remedium for kvæg, som dor, besynderlig får og svin. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01181
Vil man have kviekalve, skal man lade pigerne lukke døren efter kvæget, når det drives ind om efteråret sidste gang. Jørg. H.
De, smu om sommeren forer fæet i marken, må ikke have kogt flæsk eller kjod bos sig, de vilde dyr kan lugte det og søger der efter. Kommer folkene bort. søger de efter kvæget og gjør ubodelig skade. j. B.
På Mikkels dag kan man af et agerns indhold se det kommende ar. Findes der i samme edderkopper, bliver det uheldigt; fluer: middel mådigt; maddiker: godt. Ingen ting tyder sygdom blandt folk og kvæg. $03 0g 804. Th. J.
Tistrvj) er meget betagen af gule urter, de onde morgenfruer, hvorover denne urt kaldes den slemme Tistrup urt. Byen avler kun mådelig bo og har ringe opdræt af kvæg. Det er bleven til et ordsprog om denne by, at de hænger gjærne deres plejle op ved kyndelmisse og tåler ej længere den bulder. Ny kgl. Samling 750. E. G. Bugtrap.
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
Kommer der sygdom mellem kvæget, kan det hjælpe at grave ét levende ned. j. d. Jensen, Vindblæs.
Falder Hellig-Anders's kors omkuld, sá far vi kvægsyge. H. V. E.
Hvis en meget anselig stendysse på Frenkerup mark, Ud bysogn, bliver nedbrudt, vil dette bevirke odelæggende sygdom blandt egnens kvæg. Manden begyndte at tage flere af stenene til opførelsen af en staldbygning, men var ikke kommen langt med arbejdet og havde netop begyndt pa spiængningen af overliggeren, da den pludselige død af en af hans køer bragte...
For et hundrede år siden var der kvægsyge i Galten. Da alle råd var prøvede, greb man til et sidste middel. Fire mænd blev satte til med et uldent reb at drage ild i en ledstolpe. Dette skete ved, at snoren med hast og størst mulig kraft blev dragen gjennem et hul i stolpen. Mens dette stod på, måtte der ikke være ild i byen. Længe arbejdede de to, men...
I en gård i Firregårde der slæbte de den sidste ko ud af nodset den søndag morgen, da mand og kone skulde ga i kirke som unge folk, efter at de et par dage før havde holdt bryllup. I Javngyde, der er en stor by, blev der kun 2 hoveder. Der blev en ko i Bovens, og deres bytyr blev i den alleroverste gård i byen. Den kvægsyge var her 1763. Smede-Rasmus,...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
