Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Doktor Larsen i X.Xrbel havde taget en ublu betalig for en kur. Så var der én, der faldt på at spørge ham, ivad det vilde koste at få kureret én, der havde fået begge ben stykker og begge arme i stykker og skade i ryggen. Han rarede: Skaf mig manden, så skal jeg nok sige det. Hans Jørgen Weiss, Ø-e.
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja,...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Min morfader Mads Weiss boede først i ørre, og der på egnen kaldte de ham da Ørre doktor. Kan blev stævnet for retten i Herning af doktorerne, for den gang havde han jo ingen bevilling. Så havde han fået en mand til at stille der med hans lille dreng, som havde et stort hareskår (drengen boede siden som mand i Yorgod). Nu vidste jo dommeren, at han...
Lars Hytteballe i Torup var farechef på Skehborg. Så satte han en flaske brændevin med karlen på, at de ikke kunde mode fårene i døren, når han kom og viste dem en børren hø, men de betingede sig, at hunden måtte ikke være der. Så blev en af karlene stilt an i døren og skulde nu mode alle de 2000 får, der var der ude. Men da Lars kom med høet, så kom...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Pastor Peterten i WUerelet trav sig ud for at være noget klog pa benskade. Men det var da mest kvindfolk, han kurerede pa. Sa tik han en gang en gardmandsenke i kur og kom for nær til hende. Det kunde han ikke sno sig fra og blev afsat fra embedet. Hans søn gar endnu i Østerild under navnet Anders Peter Styrmand eller også Hr. pastor. V. S.rensen....
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
Østerrigeren i Mariager gik omkring og kurerede i mange, mange år. Vor nærmeste indsatte doktor var i Hobro. Iglshøj-smeden var også dygtig til at kurere i hvad det var, ja, han var en villele mand, og det var uden stor bekostning. Han blev mældt mange gange, men kom aldrig til at give mulkt, og til sidst gav doktorerne ham frit lov. Niels Svendsen....
Der boede en klog mand i Hostrup huse ved Hobro, han hed Peder Gertsen og kurerede noget og lavede selv sine mediciner. Dem havde han gjemt i et par skrå kasser, som han havde anbragt op ad skorstenen indvendig, og når han tog kasserne ud, så kunde de åbnes bag fra. Han var jo bange for at blive opdaget og få lægemidlerne konfiskerede. Samme Peder...
Der boede her i Gjeding for et halvt hundrede ar siden en klog mand, de kaldte den hvide smed. Han praktiserede ikke alene her, men rejste også ned i Hads herred og mange andre steder og kurerede både på mennesker og dyr. Efter hans død fortsatte enken hans virksomhed, da hun havde hans bøger og gav råd ud efter dem. For resten var hun noget enfoldig....
Marie Kirstine, imens hun var til, hun kunde måle for al slags sygdom, især for moorsot og gulsot, men der skulde måles under åben himmel ude i det grønne. Hendes broder, Per Doktor eller Per Husmand, han var meget villere. Han havde kureret prinsessen i Horsens, og derfor fik han lov til at doktorere. Han har været her i mit hus for en snes år siden. A...
Vi havde ingen doktor eller herredsfoged eller apotheker nærmere end i Skanderborg. Det var da ikke enhver syg, der fik doktor. Der var en, de kaldte StoreSidsel, hun gik til Bording by (o: Vesterbording), der var en præst, han var som læge, og der hentede hun råd ved ham. Men det kunde ikke hjælpe at komme til ham, når hun ikke var med. Hun gik mange...
Der er et nidderbo i ethvert menneske. Sa var der en karl her fra egnen de gamle her i byen har fortalt det han kunde ikke holde sig ren, han søgte sa til doktor Bredenfeld på Frisenborg om rad. Han ordrede. at karlen skulde en dag, når det var den hårdeste frost, sættes helt nøgen op i et værelse og sidde der et par timer, indtil han var helt...
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
