Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
39 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kunst
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
da.etk.DS_07_0_00527
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
da.etk.DS_07_0_00521
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
da.etk.DS_07_0_00439
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
Ma Kistrup i Bosborg var en slem pulverheks. Når hun havde baget og skulde tage brødene af ovnen, gik hun selv der ind og tog dem og lagde i ovnsmundingeu og vilde så gå ud igjen ved siden af. En gang kunde hun ikke komme ud af ovnen, men så kunde karlen høre, at der var noget, der skreg, og kom så ind og fik hende hjulpet ud. En anden gang havde hun...
da.etk.DS_07_0_00479
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
da.etk.DS_07_0_00526
Det kan være omtrent 100 år siden, at en aldrende herremand på Baggesvogn giftede sig med eu meget ung rask jomfru, som uaturligvis snart igjen ønskede sig af med den gamle mand, og hun besluttede derfor at få Fauden til at skille sig af med ham. I Sindal var på samme tid en klog kone eller heks, som fruen på B. lod kalde til sig, da hun vidste, at denne...
For en 40 År siden var der en Kone i Lysabild, som var kjendt med den sorte Kunst. Dette fandt en stor Bekræftelse ved, at en Hare, som man var på Jagt efter, smuttede ind ad hendes åbne Gadedør. Ingen turde følge den længere, da man var vis på, at det var hende selv i Dyrets Skikkelse. Lysabild S., Sønderborg A. Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet.
da.etk.DSnr_06_0_00499
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
da.etk.DS_07_0_01524
Man må ikke lade hønsene gå ude, etter at solen er gået ned, så kan de blive klippet. En kone, som forstår denne kunst, kan stå i sin dør og klippe hønsene over hele byen, og når de bliver klippede, lægger de ikke æg. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_07_0_01261
Bygges en ny stald, undlader enkelte ikke den forsigtighed at hente en klog mand, der, når bygningen er færdig, lukkes ene der ind for ved sin kunst og klogskab at indvie stedet og forsikre det mod onde væseners indflydefse, hekseri og al anden ufærd og misheld. m. g. Krag.
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
da.etk.DS_07_0_00508
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
da.etk.DS_07_0_00189
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
da.etk.DS_07_0_01228
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
Peder Jensen i Dons havde det så stærkt med næseblod, og hver gang næsen blødte, skulde de over til Almind degn, han hed Kristeu Broudum og kunde stille blod og løbske heste og var i det hele klog. Han skrev en seddel, hvorpå stod: Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Kristus drog over Jordans flod. I navn..... Men så lærte de hnm kunsten af, og...
da.etk.DS_07_0_01536
En mand i Levring, der hed Johannes Keller, havde den evne at kunne få alle kvindfolk til at holde af sig, og han fik alle koner i byen til at løbe efter sig. Erik Jensen sagde til hans nabo, Hans Mikkelsen: »Ja, vi to véd da vore koner fri.« Kristian Dyr fortalte, at han kunde have lært kunsten af ham, men vilde ikke. Pastor H. Pedersen, Elling.
da.etk.DS_07_0_00956
90