Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
En propritær fra Ringkjøbing-egnen var kjort til Århus. Da han så var på hjemvejon, kom der en hosekræmmer til ham, og han tilbyder ham at komme op at kjøre med. Kræmmeren var også vester fra og gik jo omkring på handelen. Han havde kjøbt sig et knippe rodspætter i Århus, som han lagde bag i vognen. Herremanden foreslår ham at sælge de flynder til ham,...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Kolling på Kàs skyldte Per Madsen på Vellumyård 14000 daler. Han kom her hen i besøg en jul, og da siger Kolling: Jeg har regnet på til snapsting at betale min gjæld til dig. Så siger bedstemoder: Jammen bitte faer, er det ikke bedst, du siger pengene op. Dertil svarer Per Madsen: Nej, det behøves ikke mellem sådan to gode venner som vi to. Da så...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
Det var i hostens tid, og de skulde hoste i flere dage. Så havde de sådan en stræng avlskarl, og så får de andre denher Birte Spinkes sat bag efter ham. Hun havde netop tyndt i livet den dag, og så kiltrede hun skjorterne skikkelig op, så de kunde se, det løb langs ned ad hende. Han hostede, alt hvad han kunde, og hun fulgte snært. De andre kunde ikke...
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
Provst Brandt i Ulfborg-Hind herreder skrev når han mældte sin visitats: Det pålægger jeg skolelærerne, at de ved min ankomst holder dem parat til at tage imod mig på en anstændig måde, så at de erindrer, at det er deres foresatte, der kommer, og ikke opfører sig som nogle klodse, der står og gaber op imod mig med hænderne i bugserne uden så meget som...
Biskop Fogtmann var på visitats hos pastor Schonau i Ulstrup. Da de var færdige i kirken, siger biskoppen: Vil De ikke følge med her ind lidt, hr. pastor. Han fulgte. Når jeg skal sige Dem en dom over Deres prædiken, så må jeg forst bemærke, at jeg helst havde hørt en præken af Dem selv og ikke en af Mynster, som jeg forud kjendte. Dertil svarede...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
Foldingbro bestod i sin tid kun af en krogård, men nu er det jo ikke alene en kro, men også en større landejendom. Der var legestue en aften og svir og drik, og så trak det op med et forfærdeligt tordenvejr. Men det førte kuns til, at de vilde have mere løjer af det, og de sagde spottende, at det var Vorherre og sant-Per, der var ved at kjøre deres klyne...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
En gammel kone, der boede vesten for Vissing, hun hed Mette Marie Bakkes, skulde ved en skiftesamling skrive sit navn i en protokol. Ja, nu kan a vel ikke længere skrive oidentlig, for nu er a 82 år, men a har sku da kunnet skrive en gang." Jo, skriv hun kuns," sagde fuldmægtigen, og så skrev hun uden videre sit navn. Peder Andersen Bjerregård,...
da.etk.JAH_06_0_00080
Lange-Margrete havde 11 sønner. Så kom hun en dag til en kræmmer, og da gik hun og røgte af hendes pibe. Så siger hun: Hør, lille fåer, kan du ikke slå mig ild til min pibe? Nu vidste han, det gjaldt hans liv, for det han var kræmmer, og hun myrdede jo så mange mennesker, så det var svært. Så råber han: Å, skal a slå ild til jer pibe, så skal det...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
