Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
I kvægpesten dode næsten alle kreaturerne ud i Lunde sogn. Der var mange beboere, som slet ingen havde, og det var godt, når de havde en ko eller kalv. Hvad der var død, det blev i regelen kjørt hen til Frammelev-Langbjærg, og der blev det begravet i en kule i en grusgrav. Det sted kaldtes Kræhulen. Snedker Lars Kristian Pedersen, Ringe, N.-Næræ.
Der har været en hulning i jorden her oppe imellem Gjenner og Løgum på nørre side af vejen, og den kaldte de Jinges Grav. Denne hulning skal være opkast for at fange ulve. Der var anbragt en vippe, og et stykke kjod blev lagt på dens yderste ende. Et fruentimmer, der hed Jing, gik en aften ud og vilde tage kjodet, men så faldt hun selv i kulen. Det...
da.etk.JAT_01_0_01352
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
I Skjødstrup kirkebog står følgende: 1674 d. 21. nov. blef en syndere ved naffn Søren Persen, fød i Attrup, halszhuggen her uden for Skødstrup for adskillig tyffueri, hand haffde beganget, huilcken ieg berette om fredagen tilforn på Vosniszgård och fulde ham sa om løverdagen til retterstedet. 1679 d. 31. maji bleff den nafnløsz hestegielderes søn ved...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
Jens Langkniv havde en kniv, det var ikke for det den var så gefærlig lang, men den var slem nok, for han havde en strikke om håndleddet og kunde kylle den fra sig og trække den til sig igjen. En gang byfogden i Skive og så hans kusk de var kjørende ad vejen og vidste ikke af, at Jens Langkniv var i nærheden, da kom hans karle og testede byfogden an, og...
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
Et sted på Sundeved havde man gravet en temmelig dyb kule, som man havde i sinde at fange ulve i. De havde nu sat en gås på en geb, og når ulven så kom for at tage gåsen, skulde den falde ned i kulen. En kone, som vidste dette, syntes, at det kunde da være dejligt at have denne gås, og mente, at hvis hun var ret forsigtig, gik det nok med at tage den....
Her nede i skoven gravede de en kule ved et træ, hvor de kunde spore, at ulven havde sin gang, og så hug de træet til fald, at det kunde slå den ihjel, nar den kom. Der var en her nede ved Vinding land, der hed Hans Ulv. og han tik det navn, fordi han fangede en ulv ved det træ. Han havde tre sønner, der alle havde ulvenavnet. De ulve kunde tage fol og...
Der har været kvægpest her to gange. Norden for Vejle Dal var der ingen pest, og sà skulde der jo passes på, at den ikke kom derover, og der blev sendt soldater derud for at overholde, at den ikke skulde indfinde sig. Folkene havde nemlig faet nyt kræ anskaffet. Idet nu krigsfolkene la der, var der to kalve i min faders fodegård, der fandt på at æde...
I den store kvægsyge døde alle staldstude på Kjeldgård, og de blev kastede ned i en stor kule uden for gården, hvor haven senere blev anlagt. Træerne star ualmindelig frodig, hvor kulen er. Hver morgen blev de stude, der var dode, kjorte hen til kulen, men til sidst havde de ingen til at kjore dem bort med. Md. Elisa M. Brask, Junget.
Min moder fortalte, at henne på Stallerupgærd i Harte blev alle kreaturerne slåede ned i kvægpesten. Der blev gravet en kule, og så blev de alle trukne hen til kulen, der på kanten slåede ned og så styrtede i hullet, og lige strags blev der smidt jord på dem. De kunde formelig se, hvordan jorden løftede sig over dem. Kristen Rønning, Bramdrup.
På Stangerum hede i Dalbyovre er en fækule fra den tid, da det meste af fæet døde. Det var en forfærdelig stor kule, en lavning af størrelse som vor gårdsplads, og jorden var kastet op til alle sider. Eftersom kreaturerne rådnede, sank jorden, og derfor blev det vel en lavning. Den lå jo afsidiges. Pjaltkræmmere og sådanne folk har i vor tid givet sig...
Min moder skulde hyppe kartofler en dag, min fader skulde fra by. Men det var hun ikke kjendt med. Hun hyppede en stor rund kule op om hver top, så der blev hverken rod eller top. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
I den vestre Ende af Haverslev Kirke er der en Begravelse i Tårnet, og oven over stod en Indskrift, der begyndte sådan: Her hviler Jørgen Mørk i Ro med hans dydziret Dame o. s. v. Der var et helt Vers, og deri stod, at han havde været Nørlunds Ejer og var bisat der tilligemed hans Frue og to Børn, som allesammen var balsamerede. Der stod også i...
