Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
38 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kulør
Mange gamle koner sagde tit for et mundheld: De wa fisse gu som et us. Det vilde da sige, det var ikke godt. Når et tæppe var dårlig vasket eller havde en dårlig kulør, sagde hun: Hvordan er det dog, det ser ud, dot ser jo lige så gult ud som et us. Hun mente dermed, at det var skiddengult, havde en dårlig kulør, var ikke, som det burde være. Rasmine...
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være?” Så fik...
da.etk.JAT_06_0_00514
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00995
Folk lagde ikke så mange børn til den gang som nu. Det kom vel af, at karlene ikke kunde komme til at røre ved næbbet af pigerne. Deres skjæggehatto gik jo ud over øjnene og bag omkring. Men tilsidst blev de så villele, at de lod hattene skilles ad i bagenden. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
da.etk.JAT_02_0_00244
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: “Ææ, falill, de kan æ et...
Hals præst var doktor og dyrlæge. Det eneste lægemiddel han brugte, var grøn plaster, men det var nok også probat. Han lavede det selv af ene urter. Når man spurgte ham til råds. sagde han altid: “Jeg tænker nok, mit grønne plaster skal hjælpe”. Han var synsk, og der fortælles en mængde historier om alt det, han kunde se. Han kunde se på pigerne, om de...
I Nygård ved Løjstrup, Lavrbjærg sogn, boede en mand, som kunde have betalt hele hans gjæld med to blågrå bæster, om han vilde have solgt dem, for den kulør var mere sjælden den gang end nu. Men han og konen blev enige om, at de vilde ikke sælge dem, for de var så stads kjorende. Så slog tiderne om, vel kom han ikke fra gården, men var siden så forknyt...
“At ride sommer i by” er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
da.etk.JAH_04_0_00046
Min Kone er også bleven spået af Lars Jensen her i Vejle. Det var nu den Gang, hun var Pige. Han spåede hende, at hun skulde blive gift, men han kunde ikke blive klog på, hvad det var for en én, hun skulde have. Det så så sært ud for ham, det var snart en af alle Slags Kulører. Det kom for Resten til at sæde, for hun blev jo gift med en Farver. Farver...
da.etk.DSnr_06_0_00476
De havde Tro om Thomas Jennet, at han kunde hegse. Den Gang han kjøbte Kristen Andersens Sted i Knivsborg til sin Søn, og de skulde have det skrevet og have Kræn Andersens Aftægt bestemt, var han jo med, men så bandt han Munden af Kræsten, så han kunde ikke sige, hvor meget han vilde have. For Resten var den gamle Kræn Andersen meget overtroisk, og han...
da.etk.DSnr_06_0_00410
Der var en Præstekone i Voldum, de kaldte Hr. Dorril, hun var da så forskrækkeligt et Kvindfolk, og hun slog hendes Piger og sultede dem og var en slemme Kone. Først var hun gift med Hr. Niels, og så døde han, og hun blev gift med hans Eftermand, Mester Lavst. Hun havde Børn med Niels Brun, og de var så slemme både Dorrit og Børnene ved Lavst, så han...
Medens min Tante Frøken Ida Lottrup som ung opholdt sig på sin Faders Fødegård Lynderupgård, hændte det sig en Gang, at Fru Kjeldsen og hele Familien rejste til Mølgård, kun hun og Børnene blev hjemme. De havde en Amme der og en Barnepige til hvert Barn. Tante Ida havde lovet at have Opsigt med dem. Som hun dandsede med Børnene på Gulvet i Ammestuen, og...
Min Fader tjente for Dreng i Vissing. En Dag de sad og spiste til Middag, så siger han: »Hvad Stads skal her være? der holder 18 Vogne her ude i Gården.« Den gamle Rasmus Nedenskov, som han tjente, svarer og siger: »Din tossede Dreng, kan du se noget?« for der var aldrig nogen af Gårdens Folk, der kunde se det, og de så' jo endda ud ad Vinduerne, alt...
da.etk.DSnr_02_J_00295
For en 30 År siden var jeg Vinterlærer i Alrum i Stadil. Der var ingen Beboelseslejlighed i Skolen, og jeg boede i Byen. Så sad jeg en Aften i Skolestuen og læste, for der var Varme, og da kom der en ældre Mand ind, som jeg for Resten kjendte rigtig godt, og han så' den Aften så underlig fortumlet ud. Vi sad og talte lidt sammen, og han fortalte da: »A...
da.etk.DSnr_02_H_00408
Min Fader kunde se Varsler, men i de sidste 20 År han levede, så' han aldrig noget. I Regelen så' han det et Par Måneder, før det indtraf i Virkeligheden. Når han så' en Ligskare, kunde han kjende Hestene, og hvad Kulør de havde. Han havde en Husmand, der hed Kristen Mortensen og boede i et Hus ved Siden af Gården og arbejdede altså for ham. De fulgtes...
Den Gang min Moder var død, var det mig så meget om at gjøre at få at vide, om hun var salig. Så havde a hørt, en kunde spørge de døde ad, og så vilde Vorherre give dem Ånd, så længe de åbenbarede det. Nu stod a en Dag ved vort Arneskjød og tænkte over det og gik så hen til Døren, hvor hun lå Lig indenfor, men da hørte a en Røst, der sagde: »Det må du...
I en Gård vester på var Gårdboer......Han vred Hovedet om på en rod Ko......Der var en af samme Kulør oppe i Rønnebjærg i Vrejlev Sogn. Så skulde han over Rønnebjærg Hede med den. Da han kom hjem og lagde den, sagde han: »Å ha, min Ryg, Rønnebjærg Hede var lang, å I kan tro, Rønnebjærg Hede var trang.« Men Folkene fik dem en ny Ko. Niels Andersen Mølhus,...
da.etk.DSnr_02_B_00243
3