Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus. Hun svarer: De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj. Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
Segs og fire er elleve, og kruset det er F. raspe mig mit endnu! sådan sagde en Fynbo, der var bosiddende i Voldby, til et dobbelgilde, han. var jo bleven ivrig, og vi véd nok, at Fynboerne er slemme til at bande. Enten var det et krus eller et klæde, de spilte om. Når én havde fået så mange øjne, at der var udsigt til, han vilde vinde det, kjøbte...
En Kartoffeltysker i Grønhuj havde et stykke jord, hvori han vilde så rug; men hans kone var af en anden mening, hun vilde have boghvede. Det groede langt bedre, sagde hun. Men da de ikke kunde blive enige derom, blev udfaldet, at han skulde så rug i det halve og boghvede i det andet halve. Da konen og manden en gang hen på sommeren var kjorende op til...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
Der var en gammel Mand i Borum, ham skyldte de for, han kunde mere end hans Fadervor. Han var en Gang i Århus, og det var lige op til Jul. Så havde de brygget deres Juleøl, og nu havde han sagt til Folkene der hjemme, de måtte ikke tappe af det, inden han kom hjem. Men så om Aftenen listede Karlene lige godt Pigerne til at gå ned og tappe et Krus øl. Da...
Kraggården i Mesinge var en Tvillinggård, og nu er den ene af dem brækket af. I den Gård var der Spøgeri, og Madammen turde ikke gå ud i Bryggerset om Aftenen uden Lys. Der var sagt, at en gammel Kone, som før havde boet i Gården og hed Johanne Krags og blev begravet inde i Kirken under Kirkegulvet, hun gik igjen. Der stod Vand nede i Begravelsen, hvor...
Det var her nede på Sejbæk Hede, der kom en Mand ridende en Aften, og da kommer han om ved en Troldkone, og der var flere i Følge med hende. Da han kom nær til hende, så kunde han se, at hun gik med et Krus i Hånden. Så siger han til hende, om han måtte ikke bede hende om lidt at drikke. Jo, og hun rækker ham Kruset. Men nu kunde han se, at det var for...
En Juleaften var en Karl ridende og skulde til Holstebro. Så blev han forvildet og vidste ikke, hvor han var. Endelig kunde han se så mange Lys, og da var det Dagbjærg Dojs, han var kommen til. Så kom der et Kvindfolk ud til ham, og hende spørger han, om hun kunde ikke vise ham Vej. Jo, det kunde hun godt, men om han var ikke tørstig? Jo, Tak. Så render...
Der er Bjærgfolk i Hestehøj imellem Sattrup og Østbirk. Den stod tit på fire Pæle. En Mand fra Sattrup, Rasmus Jensen, kom der forbi en Aften, og da bød de ham et Krus Drikkelse. Søren Rasmussen, Mundbjærg.
På Øen Fur ligger på den nordlige Side en stor Sten, Rødstenen. I den vestlige Side er et Hul af Udseende som en almindelig Ovnsmunde. Der inde boede en Bjærgmand, og hver Juleaften havde han hans Guld- og Sølvtøj ude på Grønningen ved Stenen. Det var nemlig den eneste Tid i Året, han kunde få det ud. Men den Aften var der også en meget stor Rigdom at...
