Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når Ane Skomagers i Horslunde ikke kunde få Smør, så hedede hun sin Bagerovn og tog en Krukke og stillede den ind i Ovnen og væltede den så om der. Da skulde den blive brændt eller skoldet, der havde taget Smørret. A. Clausen, Orehavegård. Horslunde S., Lollands Nørre H.
Oin Ane Olesdatter i As havde man ej den bedste tro. Da Lavrs Andersens kone en dag havde nægtet hende lidt vædelse, døde hans søn om natten. Når hun med sin krukke havde været nede på Tyrrestrup at hente sig lidt mælk, satte hun krukken foran sig, når hun kom ud af porten, og nu standsede den for ved hendes hjem. H. Br. E. T. Kristensen: Danske sagn 1.
En jæger (skytte) fra en stor gård var med sine hunde efter en hare, men de kunde ikke tage deu. Så løb haren ind i et hus, hvor børnene var alene inde. Han spørger om, hvor deres moder var. Ja, hun var ude at trælle æ skytte hans hunde. Så spørger han, hvordan hun bar sig ad med det. Ja, hun smurte sig med noget i den krukke, der stod, inden hun gik ud....
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
En pige tjente hos en heks. Hun tog st. Hans aften en krukke og et kosteskait, smurte det og sagde: »Ris ras over alle piletoppe.« Pigen smurte bryggekarret, og kom også op igjennem skorstenen, og det gik lystig over trætoppene. Med ét kom hun til en stor sø, og da karret også tog til at fare derover, blev hun bange og råbte: »Jøsses dog!« I det samme...
Der var nogle gamle Koner i Yding By, der kunde hegse. De gik under Navnet Gudmoder: An Gujmors og Kirsten Gujmors. De fik Skyld for alt det onde, der skete i Byen, og når Folk ikke kunde få Smør, var de også Skyld i det, så havde de to været i Kostalden om Natten og malket Køerne eller forhegset dem. De gik omkring og tiggede, og Folk var så bange for...
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
En skrædder fra Stybbælc fortalte en gang min bedstemoder, at han som læredreng en gang var i arbejde hos en mester, hvis kone mistænktes for at være en heks. Han besluttede da at blive oppe en midsommersnat og iagttage hendes herd. Han skjulte sig i kjøkkenet og så da, hvordan hun hen imod kl. 12 kom listende derind med en krukke i hånden, hvoraf hun...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
Min broder var murer, og en dag han var på arbejde ved Bovbjærg kirke, vilde han gå over en bro, der er i dalen lige osten for kirken. Der kom han over noget skånneri, som var lagt for en auden, og så blev han så sorgen og elendig og lå hjemme en måned, ja to. En dag min moder var ved at bryggo, sagde hun: »A tykker, du er så urolig, Peder.« Nej, det...
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
