Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den? Den er hovsom, hr. kapitain. Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg som han kunde bande ikke hvad er. Så...
På Mols var en husmand, der hed Niels, han havde ej alene selv mange høns, og solgte æggene af dem i Æbeltoft, men kjøbte også op rundt omkring. Disse æg smuglede han ind i hans høje hat. Det var toldbetjentene imidlertid bleven opmærksomme på, og da han en dag kommer som sædvanlig, går der jo én hen og spørger ham ad, om han havde noget, der skulde...
Der lå bestandig en gabende sags over ligets bryst, og langs ned ad kroppen lå små halmkors. De sagde, når jeg spurgte dem derom, at det havde pyntekonerne gjort, så det skulde forestille at være for stads, men det var egentlig for, at den døde ikke skulde gå igjen. Det var i 1876. Mern, Sjælland. Pastor Levinsen, Snedsted.
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Vi havde en son her norden for, og da han kom hjem, var han skurvet over hele kroppen. Vi måtte flå hans skjorte af ham, og så brændte vi den. Dernæst tjærede vi ham ind over det hele og blandede deri hyldebark og madfedt. Det var svært at få skurv kureret. De flåede tit skjorterne af dem. De løb med deres tjaåld omkring fra den ene ovn til den anden,...
En lille pige i Vester-Kjelst havde onde sår på æ hele krop. Det sad i én kage, og hendes moder skulde gnide på hende bestandig. Hun gik lidt i skole, men ikke ret meget. Det var strængt at se på hende, og hun dode Også af det. Gunde Gundesen. Kjelst.
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Min oldemoder, Sidsel Malene, måtte gjøre hove, endda hun havde kun en måned, til hun skulde gjøre barsel. Hun måtte gølve korn ned fra æ brede remme, og da hun var færdig, fik hun ikke en gang en stige at kravle ned på, men måtte ride ned på et læssetræ, der stod på skrå. og så måtte hun se at komme ned på jorden, som hun bedst kunde. Den lade var så...
Efter andres mening har kroppen af en død ræv i fårestien den virkning, at lammene blive mere levedygtige. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Når kroppen af en ræv hænges i fårestien, bevirker dette, at ræven nok skal lade lammene gå. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til...
Jens Simon Hansen Thomsen, der boede nede ved Vinding Land, havde en Datter, der led af Blegsot. Så vilde han kjøre med hende hen til æ Grundet-Kone for at få Råd derfor. De havde en Nabo, der hed Bærtel Hansen, og han havde en lille Datter, der led så forfærdelig meget af de små Orm. Han sagde så, om hun ikke kunde komme med, og det fik hun Lov til. Da...
Min Gård brændte, for Tordenen slog ned i den, og så skulde a jo have den bygget op igjen. Lav det nu stod på, havde a mit Kvarter omme ved Hans Skyt, der var Nabo hertil. Men så en Dag blev a pludselig stiv over hele min Krop og kunde ikke en Gang sætte mig ned, men måtte ligefrem lade mig falde ned på Bænken. Den samme Dag, a fik det, var a nede på...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
