Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Der var en kammerherre på Gram, der bestyrede hele godset. En gang skulde den gamle kromand i Tiset, Hans Kristensen, kjore med ham til Kibo, og de kjørte naturligvis g.jennem Endrupskov. Så siger kromanden til kammerherren: Hvad siger De nu om denher egn? Ja. det kunde han ikke sige noget om, den så jo noget dårlig ud. Ja, siger kromanden. de er så...
Vi gjorde hove til Mosegård. Vi havde en dags høstet og en dags kløverslæt. Folkene hjemme vilde helst være fri for os om aftenen, og så trak vi 22 karle og 22 piger op til gården ved aftenstid. Rodemanden forte os an, og så blev vi drevne ind i et gulv og skulde forestille at sove. Men vi sov ikke. En pige snappede i et par karle og smed sig med dem....
Efter 1372. Man linder undertiden i maven pa torsk og rokler et dyr. som de bar slugt i sig, på størrelse som en mus. undertiden større, hvilken kaldes en havmus: den er ladden med tynde har, men tillige overmåde dejlig af farve, da den på sine stede]- at kroppen er rodagtig, andre steder gul og andre steder grøn. eller for at give et tydeligt begreb om...
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
Da der Var kvægpest her i sognet, havde de tilsidst ikke uden én ko på Hantmelmose, og den gik los i marken hele sommeren, og fattigfolk gik og malkede den, hvem der vilde. Kroppen af de dode dyr blev smidt i Ingstrup so. I min drengetid gik a og fiskede mange ben op. Det var lige i mundingen af Tjenbæk. hvor den lober ud i soen. De var vel sejlede...
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
De havde en byhjøvre her. En aften, han skulde drive kreaturerne hjem fra hele byen, var der en kalv, som ikke vilde følge hjorden. Så blev byhjøvren gal og bandede: Gid Fanden forandre din krop. Det var netop smedens kalv, og smeden stod og hørte det. Sa råbte han: Sa vil a ønske, te Fanden vilde forandre ham til en tyrkalv. Prisen var nemlig lidt...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Min bedstefader og to mænd til havde været til Hundslev (Hjallerup) marked og red hjem ad om aftenen. Da de kom til Hammer, var de noget af hestene. De to andre var et par gudsforgåene kroppe, og den ene siger, idet han pegte på kirken, at det hus der var ikke bygget på harefødder. Den anden sagde også noget slemt noget; men min bedstefader sagde ingen...
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Den gang alle løsgjængere skulde optages, og der blev gjort jagt på dem, da vilde Jesper Nifinger frelse sig. Han krøb op i glamhullet i Lyby kirketårn og kunde der stå og se ud, hvordan jagten gik for sig, og hvordan de andre fangedes. Da jagten var til ende, kunde han frit gå om igjen, og han var vel set, hvor han kom, for han var god til at spå og...
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
Ham, a er nævnt efter, han var til Tønder marked, og han kom aldrig hjem igjen. Han havde været inde i hver kro til Norre-Snede, men der blev sporet af ham væk. Der løber en bæk nord for Snede, og sønden for den ligger en gård, men norden for er en sandgrav, og en fjælebro er der over bækken. En tid efter sad folkene i den gård ved deres onden. Da siger...
Der var en hegs i Lyby, hun sad ene i et hus og var så meget sleg i det. Naboernes kreaturer de døde, og så snart hun i al hemmelighed havde været ved et kreatur, så gik det også til. Så blev mændene enige om det en aften at forsamle sig og vilde have hende brændt, for de var helt visse på, at hun havde forhegset dem og deres kreaturer, og nu vilde de...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
