Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
35
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
97 datasets found
Danish Keywords: krog
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Rasmus Knudsen boede i en Tvillingg;1rd i Otterup og var en lille net karl, men han var stærk og modig. Han var endnu ungkarl, og så var der en husmand, der hed Jørgen disen, ban var en grov stor én og havde været hestgarder, de var begge to til bove tilligemed andre på Ørriislevgård at gjore korn af (sådan kaldes det her at rense korn). Do andre kunde...
da.etk.JAT_02_0_00268
Nordmanden, der ejede Engelsholm, var så forfærdelig hård ved bønderne. Han havde en gang fået Kristen Jakobsen fra Stor e-Lime ind i et afsides rum og vilde der prygle ham. Så hørte de sådan jamren der inde, og da de nu kom og lukkede døren op, da lå herremanden oven på ham. Så lukkede de jo igjen, men da vælt Kristen Jakobsen ham om og kom ovenpå, for...
da.etk.JAT_02_0_00226
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
da.etk.JAT_02_0_00163
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og...
da.etk.JAT_02_0_00044
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
da.etk.JAH_05_0_00564
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
da.etk.JAH_05_0_00368
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække — de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
da.etk.JAH_05_0_00113
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
da.etk.JAH_04_0_00387
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og...
da.etk.JAH_03_0_00364
En tabelet kaldes her hængerum. Den var gjærne på en væg. Over døren var en hylde med messingtøj. For oven på kakkelovnen var stakitværk med kroge. Under skorstenspladen var en skuffe til at tørre malt i. Den plade var jo af jærn. Ved den ene ende af pladen var somme steder et fyrhul. Under bordet var bordtremmer at sætte fødderne på, da lergulvet tit...
da.etk.JAH_03_0_00121
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
da.etk.JAH_02_0_00395
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 3—4 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
En gang var en af hovbønderne på Skårupgård ved at harve ude på marken, og så ser han justitsraden (Secher) komme. Nu vilde han ret vise hans dygtighed, og han pisker på hestene og løber af sted og manden med, og det gik i flyvende galop. Da så justitsraden kom hen til ham, siger manden nok så fornøjet: "Ja, a skrupper hend", hr. justitsrad!" — "Sa,"...
da.etk.JAH_02_0_00022
Her var også kvægpest. I Krogen, en gård her i Gjern, blev der kun en nyfødt kalv tilbage. Fækulen var lidt længere sydvestlig. Jens Kovdal, Gjern.
da.etk.JAH_01_0_00256
Det første min fader kunde huske, havde de kun 2 beslagne vogne i Ry by, nemlig præstens og skovfogdens. Min fader havde rygtøj og læderpuder til hestene, men de andre havde ikke andet end sivipuder, og sådan ligefrem en tomme. Vognene var nogle små fjællekasser. Det var stort, den gang de begyndte at fa kringstole. Anders Sørensen fik gult asæt og gule...
da.etk.JAH_01_0_00208
35