Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
Hver tamperdag fik konerne i Førling sogn bindebrev fra hverandre, og så skulde de gjøre gilde. I brevet stod, hvad de skulde give. Det holdtes i almindelighed i kroen, for der var plads til dands, og hjemme havde de kun lergulve. De fik smørrebrød og kaffe, den ene koy efter den anden, så længe de holdt kopperne stående, ellers vendtes de helt om....
Mortensgilde holdes for hele byen, og der er konerne rned. Dette gilde holdes lige så vel som Mikkelsgildet og andre gilder i kroen. Men i ældre tider har vist konerne ikke været med. Der beværtedes med dyresteg, hare- og gåsesteg. Ovenpå er der dands. Dette såvel som Mikkels- og Yitusgildet stammer fra fællesskabets tid.
Vitusdag om eftermiddagen samles bymændene i begge byerne i kroen, men hver by for sig, for at afgjøre fællesanliggender f. eks. at skillinge sammen til skovfogdens løn og at leje et stykke fællesjord ud. De beværtes med kaffe og to punse og får så flæsk og langkål samt stuvede kartofler. I min bedstefaders tid fik de kun en snaps og øl dertil. I Snogbæk...
Der boede for mange år siden en kone på Kraghede, som havde for skik af og til at give noget korn bort uden sin mands vidende, sådan en skjæppe eller to. En aftenstund kommer en kone til gården, som også skal have noget. Nu kan du gå osten til huset, der står loftslemmen åben, så skal a kyle det ud til dig. Men nu træffer manden at sidde netop der i...
Dog kan her ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjire salt af tang. Det sker da således. Tangen, som af vandet opskylles, skal udstroes ganske tyndt, og så snart det er tort, skal det brændes til aske (dog agtes derved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves. hvad gjort er). Siden kjores asken hjem og...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: Som herren er, så følger ham svende. Lars Nielsen, Vinkel.
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
For mange år siden havde vi her en gadepind. Det var en lille firkantet én, der sendtes fra nabo til nabo, og når man fik den, skulde man til gade eller til grande, hvor byens anliggender blev forbandlede. Det hed: Vi skal til gade. Modestedet var her i kroen, men i andre byer skiftede det fra den ene mand til den anden. Gadepinden bruges endnu i...
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
Mens Daugård var her som præst, tog han en søndag ned i Horne nørresogn for at berette en syg. Da han kom tilbage, var han inde i kroen og ser nogle sidde der. Hvad, jeg tror, at der sidder nogle endnu, som var i kirke i dag, jeg har virkelig aldrig set mage. Så er der en gammel knægt, der siger: Ja, har De ikke set mage, så har De heller aldrig set...
Mændene i Tirstrup kunde gå ad kirken om søndagen og ikke komme hjem inden om onsdagen, og så var de endda ikke i kirken. De kom til kroen og blev der. Når så pastor Olivarius kom derned og trak af hans kjole, kunde mændene sidde der ved punsene og give et lille vink med fingeren ad ham. Han svarede: Jaja, lille folk, bi, til jeg kommer af min kjole, så...
