Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
Der holdtes pintsegilde her i to, tre dage, men det var før min tid, anden pintsedag red alle de unge her af byen, både piger og karle, omkring i byen til hver mands dør og tiggede penge til lystigheden næste dag. En af dem var som konge og tog imod pengene. Han red foraf, og ham kaldte de andre faer. De var udstafferede med krandse, og øgene var også...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Dagen før pintsedag bandt de krandse. Pintsedag kom de fremmede, og arden pintsedag red de unge. Ane Dorothea Pedersdatter, Lundø.
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Pintsedag rejste de majbøgen, og den blev stivet af med reb. Den var grumme høj, for den bestod af flere træer, der var skarret i hinanden, og så var der flere tværstænger fastgjorte på den. De kaldtes råer, og derpå var hængt krandse af kabeleger og andre engblomster. Kavnkilde.
Herremanden gav dem en majbog. Den blev gravet ned i jorden og så rejst op med 4 rebe, der holdtes ude til alle fire sider ved pæle, som også sloges i jorden. Det var en slank bog med en skjøn krone, der var ombehængt med krandse. Det var kun nogle enkelte dandse. de dandsede om den. Peder Svane. Hornum.
Gadeild brænder de hver Philippi Jacobi eller, som det kaldes, Voldermisse aften. Det første jeg så denne skik at brænde gadeild, var 1686 henne i Tanderup sogn, hvor der blev antændt en ild på det højeste bjærg, der var på marken. Alle bønderkarle og piger kommer sammen med lange rafte og stænger og rører i ilden, at luen står så højt op i vejret, man...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Der var en gammel Degn i Erritsø, der hed Ryholm, han døde og skulde begraves, og der skulde være stort Begravelsesgilde, så de skulde have Kokkekone, og der blev gjort store Anstalter. Et Par Aftener for kom den vogsne Datter hjem og gik så ind for at se til hans Lig. Den Gang lå han endnu på Strå. Hun holdt så meget af ham og stod så længe med hans...
Da Dronning Margrete var død, førtes hendes Lig på Vogn ad Roskilde til. På Store-Hagelse Mark fløj et Klæde fra Kisten hen på Jorden, og på Stedet, hvor Klædet faldt, udsprang en Kilde. Den findes endnu på Gårdejer Ole Hansens Lod og tæt ved venstre Side af Landevejen fra Frederikssund til Frederiksværk. Den kaldes Dronningekilde, og Folk, der drog ad...
Frøken Jensen fra Bornholm fortalte mig, at hendes Fader var Søkapitain og næsten aldrig hjemme. Hun og hendes Moder boede alene i Huset, og hun var den Gang endnu kun en lille Pige og lå ved hendes Moder om Natten. Så en Nat i Måneskin, da Uret lige var færdigt med at slå 1, hørte de ligesom én slå med en Pisk tre Gange ned på Natbordet, der stod ved...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
