Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
I Lintrup havde de en degn, der hed Lund. Han havde den skik, at når præsten var kommen på stolen, så faldt han i søvn, og når præsten var færdig med at præke, så vågnede Lund og kunde nu begynde at synge. Der i Lintrup sang de altid lige bag efter prækenen den salme: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft. Men en dag gjorde præsten imod sædvane et ophold i...
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
I Ecu/ger havde de en degn, der hed Lund. Han sov regelmæssig under prædiken, men vågnede bestandig, når præsten var færdig Nu havde de for skik der i kirken, at der blev sunget den salme efter prækenen: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft, En dag gjorde præsten et længere ophold midt i prækenen, og Lund vågnede op. Han troede, at det hele var forbi, og...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
En aften var jeg gået til Brærågård en fjerdingvej sydost for Hoptrup, og blev der til kl. halvtolv. Manden, der hed Krag, sagde til mig, at jeg hellere måtte blive til om morgenen, fordi det regnede, og i aften, sagde han, er den hvide jomfru på spil nede i dalen tæt sydost for byen. Det lo jeg ad og gik. Men da jeg kommer ned i dalen og vil gå over...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Det er en skam for Aggerboerne at gjøre markarbejde, og derfor vil de på ingen måde slå deres eget hø. Et år gik Per Janderup ud ad Agger fra hus til hus og lovede hver enkelt på en vis dag at slå hø for ham. Men det var den samme dag for dem alle. Dagen kom, og ved solopgang mødte hver Aggerbo midt på sit engskifte, alle med ansigterne mod øst. Da de...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
En tjenestekarl henne i Lundsmark vilde en vinteraften gå fra den ene gård til til den anden, men gik vild, foldet var snefog. Om moigenen landede han ved Sonderhoved på Fanø. Så kom der en jæger ud at skyde, og da han så noget, der rorte sig ved en isbunke, vilde han have skudt den, for han antog, det var en ræv. Men da han kom lidt nærere til, kunde...
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
Når børnene borer kukkeren første gang om foråret, må de begynde at gå med bare fødder. p. V. Jensen, Stige.
Nogle stikker spæde børn gjennem faderens skidne skjorte, så bliver de kyske og får folks yndest; så gjorde de til en præstes på Als. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00760
En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
