Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Givskud boede omkring 1838 en Mand, der hed Lars Jensen Lund. Han gik ellers under Navnet Skaldel-Lars og omtales som en gudsforgåen Krop. Tillige med var han meget fordrukken. Før han kom til Givskud, boede han i Torlund i Ejstrup. Den sidste Søndag han var der, var han og Konen til Alters i Snede Kirke. Efter Altergangen gik Manden på Kroen, hvor han...
I en Dal vest for Borris Præstegård siges der at gå en Mand i et Halmknippe. En endnu levende Mand, der boer i Skjern, er en Aften kommen til ham og har sagt God-Aften, men hvad den sagde til ham, vilde han aldrig sige. Nok er det, da han kom hjem, var han syg og rejste sig ikke i flere Dage efter. Han lovede for, at han aldrig mere skulde tale til...
da.etk.DSnr_05_0_00246
Der var en Fæstemand, der gik omkring på store Gårde og fæstede Folk. Det var ellers en fattig Mand, han boede oppe i Nærheden af Tornby Klit, men kunde jo tjene sig noget ved den Bestilling. Han var ikke altidens så godt lidt, hvor han kom, for når de havde nogle Folk, som de godt vilde beholde, så var de jo rædde for, han skulde komme og lokke deres...
Til sydøst for Vodder ude på Honning Hede der går den gamle Klostervej, og den går over et Mosedrag, som de kalder Munkepyt. Her skal en Munk en Gang være bleven slået ihjel. Der er i Gånsager endnu nogle Gårde, som kaldes Klostergårde, og indtil for nogle få År siden har de svaret alle deres Skatter og Afgifter til Løgumkloster. Så var der kommen en...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De...
Da jeg tjente i Solevad, Verninge Sogn, sagde min gamle Husbond, nu afdøde Hans Jensen, født i Villestofte, at Palle Jæger om Efteråret red hen over Solevad, og da vi om Efterårsaftener hørte stærk Brusen i Luften, hævdede han alvorligt, at nu red Palle Jæger på Jagt. Det fortaltes også sarama Sted, at Odense Å hvert År kræver to Ofre. Bibliotekar E....
Ove Sø kræver et Menneskeliv hvert År. En Gang Pigerne fra Kovstrup i Sønderhå stod nede ved Søen og vaskede Får, da hører de en Røst ude fra den, der siger: »Tiden og Stunden er kommen, men Manden er ikke kommen.« I det samme kom en Dreng ridende med et Kobbel Heste og red dem til Vands i Søen. Pigerne advarede ham og fortalte om Røsten. Det brød...
Sorø Sø kræver et Offer hvert År. Enkelte har hørt en Stemme der ude, der råber, at nu er Tiden kommen, men Manden er endnu ikke kommen. Når så én er druknet, så hører de ikke Stemmen mere det År. Særslev Højskole. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark.
Maribo Sø kræver sit Offer hvert År. Sognefoged H. J. Møller, Herridslev.
da.etk.DSnr_02_D_00035
Mange Indsøer her i Landet kræver et Offer hvert År d. v. s. et Menneskeliv. Anton Nielsen.
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
Der var en gammel kone her i Kandstrup, de kaldte hende altid faster, og hun var en heks. Min moder havde en kalv, og det sted, hvor heksen var fra, havde de også en kalv, meu den var ikke så god som vor. Så kom faster en dag og spurgte, om hun måtte have lov at se vor kalv. »Ja, den står da til syne«, siger min moder. Så gik hun hen og strøg på den, og...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Niels Kræmmer her i Hørninq klinkede og loddede og gjorde pibehytter. Så lånte han en gang 5 daler af Mikkel Brammer. Da der var gået en grumme tid, siger han til ham: »A skulde vel have de penge igjen?« »Har du ikke fået dem?« siger Niels. »Nej, a har ikke.« »Da har a givet din kone dem, a flyede dem i hendes egen hånd.« Så spurgte Mikkel hans kone...
Mm fader, Anders Klæstrup, boede i Rysholts hus på Tons hede i Horby. Den gang a var en otte år, var han en aften gået hen til næste nabo, der boede i Kraghuset og hed Anders Snårup. Så bliver der en pølse væk for ham, og dagen efter kommer Anders Snårup til min fader og kræver ham for pølsen, for han troede, han havde taget den. Han siger nej, han havde...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester, ja, kunde gjøre alt det, folk vilde have ham til. Nogle gav ham penge for det, og nogle smør og flæsk. Når bønderne kjørte til kjøbstad, var der en bod, hvor de skulde give accise, og da han kom til den bod, -\ ar han jo...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
