Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone i Fårup på Mors, Malene hed hun, fortæller som følger: "A wå jæ" gåy we å bååpf, som a wa så tit. Så gik mi sæl æ kow en å g-oor i æ dæjjtråw." Man spurgte hende da: "Hvordan kunde I så æde det brød?" "Håhåå, di kun mi sæl åler se/ et, di kun liigf smååg- et."
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Der boede en præst i Skjoldborg, der hed Stege, og da han nu havde avling og besætning, men ikke var ret kyndig i det, lod han sin avlskarl sta for driften af garden. Så kommer karlen ind en morgen og siger, at den store rode ko var bleven halt på det ene ben. Ja, så far vi kjwre til Tisted efter dyrlægen. Nej. det var ikke værd, Maren As kunde signe...
Min Bedstefader Niels Møller havde en Dag været fra By. Da han så kom hjem, sagde han til hans Fader Thomas Kristian, der var 95 År og lå i æ Seng med æ Tjåeld over æ Hoved: »Nu, Fåer, nu er Mads Nielsen i Eg død.« Dertil svarte den gamle: »Dænd gjærre Pung, di såå, han swåldt hans Kowen.« Hans Kone var så rig, inden hun blev gift med ham, men han var...
En Kone gik og græd på Stranden, for hun havde så mange små Børn hjemme og ingen Mælk. Så kom der en grå kullet Ko til hende, og hun sagde, at hun skulde nok være god til at malke, når hun vilde tage hende med hjem. Men Konen skulde indgå den Forpligtelse, at hun skulde lægge alle Kalvene til, som Koen fødte, og det lovede hun. Nu var Koen der så længe,...
Et Sted var der en Gårdbo, der gik og røgtede nogle Køer, det var i Vester-Borup i Ingstrup. Så skulde de hver Aften have Sødegrød med Smør i......De havde to røde Køer, og der vred Gårdboen Halsen om på den ene af dem......Nu vidste han, hvor der stod én lige sådan, for det skulde jo være samlødt Køer, og tog den og satte i Steden. Men han havde nær...
De wår en stæj øwer i Krawens, dæ wår en kowen, å di såå, hon ku malk æ mjælk ne/er å en knywsblaj fræ æ låwt. De wår åænå ga?jg, dærwåre^un jænhåår i æhejel soiva, ådænd gæk en ma?zd o jawt afer. Han hååd tkio mønder, å dæmm håd han aler æ håår, men di ku et tæjj en, få di såå, te dænd hådd åt be;en. Nær di flir wår træt, såwæændensæ omh såt di ånde...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
En rig mand var død, og han spøgte så forfærdelig. Så kunde de ikke begribe, hvordan det gik til med det spøgeri. Præsten havde lært dem, at de skulde få én til at sidde inde i stuen ved ham om natten, og så fik de en skomager Bov til at sidde der. Præsten skrev en kreds om ham, og den måtte han ikke gå ud af, inden han kom; og han skulde have en ko for...
De wa i oren imæld syw å fjåwten, to Ængelsmændeu lo mæ de Hood hæe we Sams, å så k«em dær en boe i låånd å taw i drærig, dæ wa uui i marken å molk de kow. Dænd stue tæt ve hawfl åpå Øørbø; mark. Så taw di båe dræ?igi å nuelken mæ dom om huer. Drængi fåstowe slæt eki å ou;r ow, hwa di sa te ham. Mæu så hæn imo åwteu sat di ham i loond igjen å ha føldt...
Min faer han fåtålld yæn gang, han so tre/' lys uud på Riisgod nak, å så en ti æter så kam dær stårm, å så wa-f/ær en skiper, dæ raåt angker åp o>tder Esskjær skåw. Han håd en kowen mæ fræ Lostoer, å så wild hou i lannd. Di wild åse fojj hend i de, å skiperen å så matrosen såt hend i lannd, mæn drængen skuld blyww omboor. Dænd gang di så kam met wæjs...
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
En gård her oppe i Bislev hedder Iylsogård, og derved er et kjær, hvor der har været en sø, som nu for resten er tilgroet. Men i min ungdom, da jeg gik og rev der ude, var det endnu en sø. Her fortælles, at der har ligget en »gård, som er sukken, og når det var blankt solskin, og de lagde dem ned ved siden af søen, sagde de, at de kunde se skorstenene...
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
