Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
En husmand, der boede i Løgsted, skulde til bryllup i Grynderup. Så skulde en gårdmand, der hed Peder Kristensen, kjøre for ham. Da han var kusk, kom han til at sidde ved den nedre ende af bordet, men han spiste ikke noget. Så siger de andre: Hvordan er det, du spiser ikke? Nej, a véd ikke, siger han, hvordan det skal ædes. Du skal æde...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
Når der skulde være bryllup, stod der en kone i forstuen og gav hver, som kom ind, en halv kovring, og så blev de vist ind i stuen, hvor der stod smør og tilbrød. Hvad de ikke spiste af den kovring, kunde de tage med dem hjem. Anders Madsen var kusk for én af gårdtolkene, og han sagde: Nej, a spiser ikke ene brød, det får a ikke hjemme. De kunde...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
Den gamle Per Led lå ved Kathøj norden for Vester-Grønning og sov hans Middagssøvn. Da hørte han, det gav et Skrald i Højen. Den forrige Mand i Ledgård plovede uden for Højen, og da kom der en pæn bitte Kone ud af den og vilde have en Skåde standet. Det gik han hjem og gjorde, og så kom han med den igjen og lagde den ved Højen. Så blev den henne, og...
Der var Eliefolk i Lodhøj, og de kom ud af Højen til Manden i Kaidal og bad ham om at lade være med at pløje deres Sti, for så kunde de intet Vand få. En Morgen kom Ellekonen hen til Manden og vilde have ham til at stande hendes Rage, for den var gået i Stykker. Han standede den også og lagde den i Ladelemmen, og så kom hun selv og hent den, og så lagde...
Der er en gammel mand her i byen, som ikke kan lide, at nogen ytrer tvivl om bjærgfolkenes tilværelse. Han er lige så forvisset derom som om sin egen. Følgende har han selv oplevet: Årupgård var i hans barndom delt i to gårde, Sønder- og Nørre-Arup. Hans fader boede på den sidste. En dag var han og faderen ude at pløje vesten for gården, og han kjørte...
