Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Irup skal der være nedgravet en stor Gryde i et gammelt Bryggers tæt norden for Kostalden, hvor der nu siden er bleven nogle Vognskur. Den var så stor, at der var 6 Mand til at slæbe den derhen. En tidligere Ejer skal have put den ned i Dammen, og da Svenskerne kom, blev den gravet ned i Bryggerset. Der siges, at når Irup brænder tredje Gang, skal den...
At forøvrigt Starup er en meget gammel By, er der meget, som tyder på. Der er f. Ex. truffet på Gårdspladser med Brolægning under de nuværende Byggepladser, og efter Bygte blev Byen lagt øde i Svenskekrigen 165960, og flere af Gårdene skal have stået øde i lang Tid efter, således fortælles om P. Bergs Gård dér hvor min Fader blev født , at den hed...
Der har været Tårn på Sinding Kirke, men det er blevet revet ned. Der var en hel Del afbanede Sten i det, og de blev brugt inde i Kostalden på Sindinggård. Manden på Gården, som den Gang ejede Kirken, tog dem JO. Niels Pedersen Vad, Sinding. Sinding S., Hammerum H.
Forhen var Dandiget en meget stor Vold, der havde en Udstrækning af en Fjerdingvej og var mindst 12 Fod høj og 20 Fod bred. Den begyndte med den vestlige Ende nede ved Gamle-Purhus og strakte sig i østlig Retning ned efter Ejstrup til Asferg Mark, hvor der kommer et moradsigt Strøg. Der siges, at Diget er kastet 1 Nat, og at der går Spøgeri ved det. Der...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
På Klitgård i Nørholm havde de en stor rød Tyr, som Staldkarlen altid passede, da ingen andre kunde gå til den. Nu tjente der også en Hjordedreng på Gården, hvis Forældre boede lige neden for. Han vilde en Gang gå en lille Tur hjem, og så vilde han gå gjennem Kostalden, hvor Tyren stod længst nede. Da syntes han, Staldkarlen stod oppe foran Tyren. Han...
På Børglum Kloster gik der en Tyr i Kostalden om Aftenen. Røgteren så den tit, og der manglede ingen i Båsene. Når han fik den bunden, gik den altid løs igjen. Så fik de det Råd at binde den i Silketråde, og sådan stod den så bunden i flere Dage og kunde ikke komme løs. Men så var der en af Karlene, der af Kådhed eller for at se, hvad der vilde ske, skar...
I Kolby Præstegård havde de en Ko, der skulde kælve. Karlene blev en Nat vækkede ved, at der blev stor Uro i Kostalden, og de gik da derover i den Tro, at Koen havde kælvet, og tog i den Anledning en Løb med for deri at bære Kalven bort. De fandt også Kalven liggende bag Koen og puttede den i Løben og bar den over i Laden, men da de hældte den ud i noget...
I en Gård i Onsbjærg var der i gamle Dage Nisser, som gik og passede Hestene om Natten. Når Karlene tidlig om Morgenen kom op på Stænget, kunde de undertiden blive så forvildede, at de ikke kunde finde ned igjen, ti Nisserne holdt ikke af at blive forstyrrede i deres Syssel, før de blev færdige. En Gang kom Karlene sent om Aftenen ned i Kostalden, men...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
I Peder Jensens Gård i Onsbjærg var der en Nisse, som gik og passede Hestene om Natten. Når Karlene tidlig om Morgenen kom op på Havrestænget, kunde de undertiden blive så forvildede, at de ikke kunde finde ned igjen, for Nissen vilde ikke forstyrres i sin Syssel, før han blev færdig. En Gang kom Karlene sent om Aftenen ned i Kostalden, men den første,...
I Skelum er to Gårde, som er byggede sammen, og så har de Kostald på hver Side. I Gavlmuren mellem dem er et Hul, og den Sten, som skulde sidde der, kan aldrig være der, da Nissen har sin Gang der igjennem. j. Kamp. Udtrykket om »Kostald på hver Side« må vel forståes sådan, at Kohusene (ikke Kostaldene, da dette Ord ikke kan bruges i Jylland) ligger for...
Der fandtes forhen en Gravhøj i en af Haverne i Blanke. Ejeren lod den sløjfe og anvendte Jorden som Fyld i en ny Kostald, men det var derefter ikke muligt at holde Kreaturerne bundne der om Natten. Lavrids Larsen, Østergård, Blanke.
Ved Byen Sem, Mariager-Egnen, ligger en Sø, og nord for den ligger en meget stor Kjæmpehøj, som hedder Sem Møgelhøj. Beboerne i Byen blev en Gang enige om at grave Højen ud og så dele Skatten, som de fandt. Der gik nemlig Sagn om, at der lå en Skat begravet i Højen. De begyndte at grave, men hver Nat skød det sammen igjen. Den tredje Nat blev der et Par...
I Nørre-Lyndelse ligger en Høj på en Mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel Kjæmpegrav, hvorfor Manden, der ejede den, fik i Sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på Arbejdet, før der kom Bud til ham, at en af hans Køer var ved at dø. Han opgav da sin Plan for denne Gang, men siden tog han atter fat på Arbejdet....
En anden kone fortalte mig, at der i en gård altid var uheld med kreaturerne, indtil de fik gravet en levende hundehvalp ned i hvert hjørne af gården. Så hjalp det med kreaturerne. Et andet sted blev der gravet en levende kalv ned lige inden for døren til kostalden, og så hjalp det også der. Maten Nielsen, Fur.
I Vestjylland var det godt at sætte et storkenæb over døren til kostalden, når koen efter kælvningen skulde ud. Grønfeld.
da.etk.DS_07_0_01161
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
En staldkarl i Åker på Bornholm kom en aften udi kostalden og blev da meget forundret over at se en kulsort ko stånedeigrævningen bag ved køerne. De var alle i deres båse, så det var altså en fremmed ko. Han kom da i tanker om, at det hang nok ikke rigtig sammen, hvorfor han gik hen i hestestalden og tog grimen af hingsten de havde nemlig en hingst ...
