Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En staldkarl i Åker på Bornholm kom en aften udi kostalden og blev da meget forundret over at se en kulsort ko stånedeigrævningen bag ved køerne. De var alle i deres båse, så det var altså en fremmed ko. Han kom da i tanker om, at det hang nok ikke rigtig sammen, hvorfor han gik hen i hestestalden og tog grimen af hingsten de havde nemlig en hingst ...
I Vestjylland var det godt at sætte et storkenæb over døren til kostalden, når koen efter kælvningen skulde ud. Grønfeld.
da.etk.DS_07_0_01161
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Der var nogle gamle Koner i Yding By, der kunde hegse. De gik under Navnet Gudmoder: An Gujmors og Kirsten Gujmors. De fik Skyld for alt det onde, der skete i Byen, og når Folk ikke kunde få Smør, var de også Skyld i det, så havde de to været i Kostalden om Natten og malket Køerne eller forhegset dem. De gik omkring og tiggede, og Folk var så bange for...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Her i Egnen var der for nogle År siden en Husmand, der havde en Ko, som malkede temmelig godt, men så skete det en Tur, at hver Morgen han kom ud til dem, da var den malket. Han holdt nu Vagt i Kostalden for at se, om der var nogen, som kom der. Men der kom aldrig nogen, og Koen var alligevel malket. Så gik han til en klog Kone, og hun sagde, at han...
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
Anders Jørgen i Have, men især hans Kone kunde mange hemmelige Kunster og var nogle djævelske Folk. Den Gang Konen skulde dø, kunde hun ikke, men lå og gabede, og der kom sådan en Masse Lus på hende, ja, de var der så tykt som Støv. Tilsidst blev der gjort et Hul i Mønningen, og nu slap hun ud af det. Hun kom flere Gange i levende Live over hos min...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
