Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
St. Hans aften skulde heksene til Bloksbjærg og forhandle, hvad der var sket i det sidste år, og hvad der skulde udføres i det nye år. Da de red på koste og ovnstøj, måtte enhver sørge for at tage det ind den aften. Det var også skik at rise hørren, for at den ikke skulde blive troldreden, ti så blev den ikke større. Man stak nemlig ris eller kjæppe ned...
I Ølby levede der for en del år siden en gammel kone, som folk kaldte Snuse-Ane. Hun havde ord for at være en heks. Når nogen mødte hende, gik de altid uden om hende, for de, der gik tæt foibi hende, fik altid en eller anden ulykke på halsen bag efter. Hun gik tit omkring og bad om mad, men alle steder, hvor hun kom, lagde man en kost i døren, for så...
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
I ældre tid drog de til Bloksbjærg og fik salve af Djævelen til at smøre skydsel og rage i, og så foer de lige op gjennem skorsteuen. Et sted så pigen det, og kun fik også lyst til at smøre skydsel eller rage, a véd ikke, hvilken af delene det var, og så foer hun bag efter og kom til det samme sted som konen, lige te det susbj. Hun var ikke kommen hjem...
En kalv skal man jage op af båsen med skaftet af staldkosten og ikke med risenden. H. V. R.
Når en ko har kælvet, lægges en greb i stalddøren, den skulde koen gå over. Også bruges at stille en greb ved den ene side af døren og en skovl eller kost ved den anden, og der imellem skal så koen gå ind. Det er alt sammen godt at ajøre. Erslev. H. Th.""Nybo.
Man tager i efteråret sorte kommen, inden kræet bliver bundet rigtig inde og får fuld kost i huset. Den sidste dag de er ude, da skal nødset gjores rigtig godt rent, og så strøes der over bådo i båse og krybber og grævning med sorte kommen, så kan ingen som belst bekse gjøre kræet skade den vinter. E. T. K.
Når køerne skal ud på græs, er det godt at jage dem ud over to koste over kors i stalddøren. H. V. Li
Den Slemme holder bal med heksene på Bloksbjærg. Et sted var konen en troldheks, og det havde karlen hørt. Så vilde han have vished for det. Da de var færdige med deres aftensæde og skulde i seng, gik karlen dog ikke til sengs, men gjemte sig under bordet ude i kjøkkenet. Der var en åben skorsten, og da det nu blev midnat, så karlen hans madmoder komme...
En dreng i Dalby kunde ikke tale redt. Eu dag kom læreren til at spørge ham, om han kjendte noget til troldtøj. Hau svarte straks ja, for han var selv bleven fortroldet. Nu vilde læreren jo spørge ham nærmere ud om, hvordan det var gået til, og så fortalte han, at hans moder havde søgt råd hos en klog mand for ham, da han havde så dårlig en udtale. Den...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
En Vinter holdt jeg Skole i Lovrup, Gjørding Sogn, og så fik jeg Kosten hos en Bonde der. Han var ikke overtroisk, og Konen var ikke heller. En Dag kom han til at sidde og fortælle mig, hvordan de en Gang havde haft sådan en Malør med deres Svin. De vilde hverken æde eller drikke, og når der blev hældt noget i Truget til dem, så kom de nok derhen, men...
Der er en gård i Rindum, der hedder Brændtoft. Så var det en vintermorgen sidst i forrige århundrede, at pigorne kommer ud at malke, og karlene at moge, og da er der deu nat falden sådan en masse sne. Som karlene så kommer ud med den forste kårfuld mog på møddingen, da rejser der sig to aldeles nogne mennesker op af staldmoddingen og lober deres vej. Der...
Mine forældre har fortalt mig, at der var en gammel mand, de kaldte Niels Enevoldsen, han havde et lille kammer i en gård her vesten for, men han fik kosten til vort. Hver jule- og nytårsaften tændte han hans lys og satte i hans kammer, og så gik han op på kirkegården, for der kunde han se alle de lig, der skulde på kirkegården det år, og han kunde også...
Fru Ingeborg var ellers en slem troldkvinde. Huu murede Vorgård op og akkorderede med en skipper om, at han skulde sejle alle murstenene dertil. Men han fik ingen penge, sagde hun. forend han kom med den sidste ladning. Så paste hun på, den gang han kom med den, og lavede det sådan, da hun nu var en led heks, at han sauk, forend han kom til land, med...
På Næsby mark var en kone, som havde megen omgang med troldene. En dag kom således en troldkjælling for at låne mel, hun skulde gjøre bryllup om morgenen, sagde hun. Konen spurgte da, om hun måtte se brudeskaren. Ja, det måtte hun nok, men det vilde koste hende et ørefigen. Dagen efter kom hele skaren spaserende igjennem stuen, gik ind under dørtærskelen...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
