Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Det fortælles, at én af troldene sagde til en kone, for end de rejste fra Danmark, at når huu slog kors i sit smør, så kunde de ikke tage det. Siden den tid har ingen koue undladt at tegne korset, forend hun satte smørbotten fra sig på hylden. C. R.
Når neglene er klippede, skal mau slå kors over fingrene for at hindre heksene i at skade vedkommende. Korset tegnedes med saksen tværs over hånden. Afklippede negle skal brændes.
At stille Blod. Jeg befaler dig ikke at løbe længere. I Navnet Gud Faders, Sons og Helligånds og dermed Korsets Tegn tre Gange. Ejstrup S., Vrads H. T. Kristensen, Rønslunde.
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
At bortsætte en Byld. Man går til et Hyldetræ og peger med Pegefingeren på Bylden, dernæst på Træet og siger: Jeg har Byld, du har ingen, tag du min, så har jeg heller ingen og derpå Korsets Tegn tre Gange i den Treeniges Navn. Det skal ske tre Morgener i Træk, for Solen kommer. T. Kristensen, Rønslunde. Ejstrup S., Vrads H.
Når man i foråret skal første gang i marken, skal hestene kjøres over to kjæppe, som er lagt i et kors, og i korset skal ligge en økse eller et andet stykke med stål, så kan intet trolderi gjøre hestene nogen skade. A. C. P.
Det har Else Jens Søvrens fortalt og ellers også andre, når vi har været til kartegilde, at i deres unge dage da skete det på Orø, at en kone, Barbara hed hun, som ejede den ene af gårdene ude i flegnet, hun forheksede en pige, så hun brækkede både skruptusser og langhaler og bændler op. Pigen havde før tjent, og da hun en søndag kom og besøgte hende,...
Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg...
En mand hans svin var bleven henne, og så gik han til en klog kone, der skulde vise dem igjen. Hun sagde, at han kunde ikke få besked inden i morgen, og så kunde han gå hen til et sted i nærheden og få nattely, for hun havde ikke plads til ham. Men han tykte, at han godt kunde lægge sig ind i laden og blive der. Da han havde ligget der en lidt, kom der...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
