Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
I Gilleleje boede en fiskerkone, som havde bestemt, hvem der skulde gjøre hendes gravkors, og hvem male det, og at de skulde sørge for at sætte det på hendes grav til første pintsedag. Da det var færdigt fra snedkeren, blev det sat op i den øverste stue, og man tænkte ikke på at få det færdigt til tiden. I samme stue stod en seng, hvori der lå to drenge...
For godt og vel hundrede år siden boede der i Asum by på Fyen et par folk, som havde en karl og en pige. Ure var den gang meget ualmindelige hos bønderfolk, hvorfor konen hver morgen, når hun vågnede, måtte gå ud for at se på månen eller stjærnerne, om det snart var tiden, hun og pigen skulde stå op. Så en morgen vågnede denne kone overmåde tidlig, og da...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
På Grinderslev kloster var der en ejer, som kom ridende omme fra kirkegården hver nat, og så red han ind i stalden, hvor der var to båse, som ingen heste kunde være bundne i. De andre heste havde han også trættet om morgenen. Så fik de et kors lagt under dørtræet til stalddøren, og han kunde så ikke komme der ind. Han red da langs med broen op oven over...
I Vejstrup ligger en herregård som hedder Tidselholdt. En mand, der havde boet på gården, plejede efter sin død at komme kjørende til gården hver juleaften. En gang havde bønderne været på Tidselholdt at tærske til hove. Det var netop lille-juledag, og idet de gik ud af gården, fik en af dem det indfald at spærre porten for gjenfærdet ved at lukke den i...
Mo'er Sidse, der en tid lang boede i Brøndstræde i Helsingør, kunde tit om natten høre vogne rumle gjennem gaden fra hospitalet. Det var pestvognen, der om natten kjørte ligene bort. En nat havde hun stået op og set ud, og da så hun nogle lange sorte vogne, men hun slog korsets tegn for sig og prøvede ikke på at se efter dem oftere. p. stolpe.
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
En mand her i byen fortæller, at han som barn, da han havde engelsk syge, en aften blev kjørt op på korsvejen her ovenfor byen, og der trimlede de ham flere gange stiltiende om på korset. Så kom han sig. Lavrs Knudsen, Bode.
da.etk.DS_04_0_02145
Der var en herremand på Gammeltoft, det nuværende Nystrup, han hed Karl Blak (Karl Blik). Da han var bleven enkemand og skulde til at giftes igjeu, var det hansforstesvigermoder så meget imod. Så lejede hun en skytte til at skyde ham. Kalv var gjærne omgivet af hunde, da han var en god skytte, men skytten skjulte sig i klitskårene, og da herremanden en...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Biskoppen i Ribe døde, og der skulde så være bispevalg. Kannikerne skulde vælge, og hr. Peder iRåager skulde også tage del i det. Et par af herrerne kom op til ham for at sige, at han skulde med. Da var han netop ved at sætte gift for rotter. Han kom så til Ribe, og valget foregik i domkirken. Han stillede sig nu ud midt imellem dem og sagde: »Æ har...
Hardenbergs frue, Anna Rønnoiv til Skovsbo, plagedes af den Onde (en slem sygdom?). På en spaseretur blev hun befriet derfra, og af taknemlighed derover lod hun et krusifiks oprejse på Skovsbo mark. Det stod der i lang tid, meu blev endelig forfaldeut, og så blev det så slemt med spøgeri, at det ikke var til at være på gården. Fruen, hvis maleri findes i...
da.etk.DS_04_0_00772
Døve-Dorte vilde have sig en ny røgter, men han måtte hverkeu drikke brændeviu eller røge tobak. Så kom der én og inældte sig, der var sådan noget rask i det. Jo, brændeviu vilde han dnkke, og tobak vilde han minsæl og røge, enteu så fruen vilde have ham eller ikke. Jo, ham vilde hun have, for det han svarede så rask. Hun gik igjen og kjørte med fire...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
I Ondløse sogn nær ved Merløse er en kilde, som man allerede i ældre tid tilskrev en lægende kraft. Den skal være opdaget på følgende måde. En adelig jomfru, som led af et svækket syn, så i drømme en, der pålagde hende at gå hen til det sted, hvor kilden er, og vaske sig i det vand, som brød frem af jorden så vilde hun blive helbredet. Det skete også....
I Haslev sogn imellem Haslev og Tingjelling er en berømt kilde, som kaldes st. Martas kilde. Ved vandet i denne skal mange syge være blevne helbredede. Samme steds har kirkens præst og degn en særegen slags indtægt, som kaldes korsebærmad, d. e. for at bære korset. Det er uden tvivl en levning fra den katholske tid, da korset bares omkring med mange...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
