Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
En kones galen betyder dødsfald eller andre ulykker. J. M.
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
A tjente som møllersvend et sted, hvor konen gik og gnavede bestandig, der gik ikke en dag hen, uden at hun havde noget at murke over; men manden var meget rolig og besindig. En dag ved middagsbordet tog hun igjen slemt fat, men så står manden helt rolig op og går hen og tager hende ved armen: Hør, lille moer, siger ban, lad os gå her ind lidt. Hun...
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Da a var en lille pige på otte år, kom en anden lille pige ned til os og bad mig om at komme med op til barsel hos dem på søndag. A kom også, og det var ret et fint barsel. Der var to læs fra Århus og andre fine fremmede. Så fik vi også kaffe der, og det var forste gang, a har smagt kaffe. Det første a kom hjem, sagde a: Vi fik kaffe ovre ved Mette...
Der var en skytte på Allinggård, som hed Mikkel Skytte, og ham var fruen bleven gal på. For nu at få ham væk fra huset, så fik hun en pige til at lægge et par sølvskeer, der var svøbt ind i en salvet, op under skyttens kones seng, og så blev hun beskyldt for at have taget dem. Der blev ledt indo i deres stue, og fruen var selv til stede. Men der kunde...
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Når kosten begyndte, var det først, konerne blev glade, for så skulde koerne have lov at gå i stubberne, og så skulde man ret til at samle smør. Der var nemlig meget mere græs i stubberne end på agrene. Per Rytter, Tøstrup-
Den gang min fader kom fra Frankrig, loserede han på hjemturen ved en smed i Århus. Han lavede af deher enspænd plove, og min fader skjønnede nok, at do også kun kunde bruges til én hest. Da han kom hjem til Vadum, blev ban forlovet med en pige. der havde nogle skillinger, og blev da dømt til at have en gård i fæste og betale de skillinger i indfæste....
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
Degnen Kolling i Tved var enfoldig. Han var søn af en rig kjøbmand i Æbeltoft. Da nu forældrene indså, at han ikke duede til at blive kjøbmand, kom de i tanker om at ville have ham anbragt som degn et eller andet sted. Så gjaldt det jo om at få ham pa et seminarium. Nu skulde han jo til optagelses-examen, og den bestod han godt ved hjælp af en stor...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Der boede en mand i Over-Ure, der hed Per Pølse. Så kommer han en dag til præsten i Haderup på den måde, at han vilde betale hans tiende, og som de sidder og taler nok så gemytlig, kommer Per Pølse til at spørge, om han kan få et barn i kirke på søndag 8 dage. Det var præsten også villig til og spørger: Hvad dag er barnet født?" Han giver det svar: Det...
