Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
355 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kone
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: “A, et fingerbol, blot et fingerbol”, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Ventilerne i skolen kalder børn almindelig for hisgaf. De gamle kaldte altid do blomster for fiisblomster, som konerne havde stående i deres urtepotter, og som havde stærkt duftende blade. De kaldes ellers muskatblomster (?) Peder Gad, Ravnstrup.
da.etk.JAT_06_0_01013
Hans Jokum Lavridsen er fodt den 21. juni 1816 i Vejen by. Efter at have giftet sig bosatte han sig i Brejnhoved i Give sogn og var der i 6 år, men efter konens dod flyttede han tilbage til Vejen og fik en mindre ejendom oppe ved skoven, hvor han så boede en tid, da han havde giftet sig anden gang. Der døde også denne kone, og nu kom han til broderen,...
Niels Kristensen, der almindelig kaldes Niels Josef, er født den 3. juli 1813 i Lovens. Josef er for resten et stamnavn, da faderen hed Kristen Josef og var fra Lille-øre på Harboøre. Han har først været bosat i Morum, som var konens hjem, i et fæstested til Lerkenfeldt. Det var et dejligt sted, men da han havde mest lyst til at bruge fjorden, kjøbte han...
Karl Kristian Hansen er født den 29. oktober 1833 i Nøvling på Egbæk mark. Hans faders navn er Hans Jensen, og moderens Maren Pedersdatter. Efter at have tjent i noglo år, blev han gift i Tjørring og kom til at bo i Gildmosehus. Der har jeg besøgt ham forskjellige gange. Det var fattigt i hjemmet, og da det var usselt med belysningen om aftenen, lærte...
da.etk.JAT_06_0_00887
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
da.etk.JAT_06_0_00881
Anders Jørgensen Sams er født i Rostved den 8. januar 1820. Hans fader Jørgon Andersen var fra Ørby på Samsø og altså en født Samsinger, deraf tilnavnet Sams, men moderen Muren Lavstsdatter, var fra Rostved. Faderen fik sin kones forældres hus og boede der, så længe han levede. Moderen døde forst, nu er det over 50 år siden, og faderen 4 år efter. Han...
Til et bryllup var 20 folk, disse skulde betale 20 rdl. i brudegave. Mændene skulde betale hver 4 rdl, konerne hver 1 1/2, og pigerne hver en halv. Hvor mange var der af hver slags? 2 mænd, 3 koner, 15 piger. Chr. R.
da.etk.JAT_06_0_00832
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
Biskop Kierkegård var på visitats kos pastor Thomsen i Brovst. Han sad oppe i studerekammeret, og da kommer præsten derind. Så siger biskoppen: “Det er et alsidigt bibliotek, De der bar, pastor Thomsen”. Præsten blev noget forbløffet over dentale, hummede sig en del veddet og begyndte: “A-å”, men kunde ikke få mere frem. “Ja, for jeg ser, der findes også...
da.etk.JAT_06_0_00681
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: “Hvad er barnets navn?” Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
da.etk.JAT_06_0_00585
Pastor Prangen i Nørbeg kom en aften til Fårup station med sin kones kyse på. “Sådan en skulde De Fanden gale mig Lave, den er god i sådant vejr”, sagde han til mig. Det var nemlig meget koldt. Lærer Våben, Fårup.
da.etk.JAT_06_0_00531
Efter skik og brug opbevaredes alterklæderne i degnens klædeskab. Degnen skulde jo sørge for, at de var til stede i kirken, når dér skulde være altergang, men en dag ser han ikke så nøje efter og får fat i konens underskjørt og lagde det med det andet op på alteret. Da han nu kommer så vidt, at han skal trække præsten i klæderne, vil dether skjørt jo...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
da.etk.JAT_06_0_00076
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
da.etk.JAT_05_0_00445
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Der var en stor gård i Ask, hvor der var fire sønner, og de stjal rundt omkring og kjørte efter det. om natten oe hentede hele læs hjem. De stjal kakkelovne og kobberkjedler og lod sænke i en dam ved gården, og så havde de en bule i haven, hvor de grov meget af det ned både linned og uldent. Da gården blev solgt, og dammen og hulen ryddedes, fandtes det...
da.etk.JAT_05_0_00211
Niels Murmester, der boede i Domdal ved Søbyvad, var kjørendo i Århus, og konen var med. Da de kommer til porten, bliver de anholdt og bliver tilspurgt, om de har noget, der skal fortoldes. Ja, de havde, og han betalte. “Er der så mere?” — “Ja, der er den høne, der sidder under min kones skjørt”. A nej, den vilde de ikke tale mere om. Da sad der en høne...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
da.etk.JAT_04_0_00394
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
3