Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand skulde lære en anden at signe. »Du kan jo sige sådan: Et sort får og en sort bede, når de er lige fede, er de lige gode at æde, så skal det nok hjælpe.« Dette vers brugte vedkommende i mange år som signeremse og belbredede mange dermed, indtil han endelig også blev kaldt op til den mand, der havde lært ham verset, for at helbrede noget, hvad det...
Når gamle egesavspån kommes i en flaske, og der pisses på dem, bliver de til lopper. Jobannes Kontramands moder i Ålborg gjorde det som pige og lagde flasken i karlens seng, for ham var hun vred på. Ersted.
Første gang man malkeren ko, efter at den har kælvet, skal der kommes stål i mælkespanden. Lars Frederiksen.
Når en ko malkes første gang efter kælvning, kommes en saks eller kniv i strippen. Derefter stryges koen tre gange over ryggen med en rive, og dertil læses en formular. Nik. Chr.
Når man nytårsaften er ene i stuen og med et lys i hver hånd går hen for spejlet og siger højt, man ønsker at se sin tilkommende brud, så viser hun sig i spejlet. P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00967
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel det er snart det vigtigste de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
Når mæsken slåes i karret, må der kommes brændegløder deri, for at ingen skal gjøre øllet skade ved at se deri med onde øjne. Det er heller ikke godt at kjærne smør eller bage bro i, når nogen, navnlig fruentimmer skulde komme, der ikke er til at lide på. M. G. Krag.
Da vi ikke kunde kjærne smør, drog vi ud til Oredstedbro til en klog mand, a var selv ude ved ham. flan skrev en seddel, og så skulde der bores et hul over kræhusdøren, og den skulde dér sættes op. Der skulde også sættes én op over dagligstuedøren. Så flyede han os 9 stykker Johannesrod, og det skulde kommes enten i fløden eller i kjærnen, når fløden var...
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Om Graver-Mareu, som boede li9r i Sønderup, troede folk, at hun var en heks. En st. Hans aften stod hendes kjærne og flødekrukke udenfor døren på broen, efter at andre folk var gået til ro. Min broder Hans kom der forbi og så det. Så fik folk bestyrkelse i troen på, at hun skulde hen og kjærne. Eller også, at andre folks flode skulde tages og kommes...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Et fjerde brudstykke af en kunstbog. 1. For tandpine. Jeg forbyder din tandpine og det i navn G. F.s i jord, i navn G. S.s i jord, i navn G. d. H.
Jeg var i flere år på Nor . . gård for at passe en gammel adelig dame. Der gik en lang gang gjennem huset med værelser på begge sider, og den stod i den ene ende i forbindelse med kjøkkenet. En nat sad jeg meget sent oppe ved damen og vågede, da hun var meget dårlig og lå i en dødlignende søvn og ofte skulde have medicin. Jeg sad i en sofa og læste i en...
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de...
da.etk.DS_05_0_01484
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
Amulet for angst, banghed, hjærteklemmelse. Tag en ormstukken uød, denstørste, du kan bekomme, bank ormeuhumskhederne vel ud deraf, tag så spejlet af en påhanes rumpefjer, samme spejl skal stikkes og puttes i den ormstukne nød ind af det hul, ormen har gjort. Når spejlet nu således er indputtet, klines hullet meget tæt til med det hvideste jomfruvoks,...
Når man spiser et æble langfredag, får man ingen tandpine i det kommende år. Pilemark. N. P. O.
Hvis nogen er syg, graves en grav i jorden, den syge lægges i graven, og denne tildækkes med brædder. Der kommes jord på brædderne, pløjes, såes og harves over graven, og den syge tages atter ud. Nik. Chr.
Varde eller Jandrup å har i gamle dage i det mindste på strækningen ud for Jandrup kirke ikke været bredere, end at den var forsynet med en spang, eller som andre fortæller der lå en hestepande midt i løbet, på hvilken man kunde sætte foden og således trine fra bred til bred. Folkene fra Alslev gik da til Jandrup kirke, som også har et våbenhus på...
Når mau horer gjogen første gaug en forårsmorgen, eller, som man siger, på fastende hjærte, så er man gjækket af den, og det, at blive gjækket af gjogen, betyder ulykke. Min fader var urokkelig i den tro, da han ved egen erfaring var bleven overbevist herom. Han havde en morgen hørt gjogen, inden han havde spist, og det tog han som et ondt varsel for det...
