Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
I Kirke-Søby lever endnu en Mand, som hedder Lars Iversen, og han har påtaget sig den nittende i hver Måned at levere 4 Høns og en Portion Smørrebrød, og det skal altsammen kommes i en Sæk og leveres samtidig. Han har et bestemt Sted, hvor det skal bringes til om Natten Kl. 12, men ingen véd, hvor det er. Så havde han en Pige, som gjærne vilde vide, hvor...
Når man har trukket sine Strømper avet på Nytårsmorgen, behover man ikke at frygte for Sygdom det kommende År. Søren Nielsen, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.).
Tandpine. Man tager et Søm og pirrer ved Tanden, mens den smærter, indtil man får lidt Blod på Sømmet. Så stikker man det i Jorden et Sted, hvor man aldrig siden må komme, eller i en Hælepæl i Kostalden. Man kan også pirre ved Tanden med en Pind, til der kommer Blod, og så viske det af på en Klud. Den skal stikkes ned i en Hyld, hvor en Gren er savet af,...
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
Min Bedstefader fra Vester-Nebel havde Blegsot og kunde ikke blive kureret derfor. En af hans gode Venner gik til en klog Kone for ham, og hun sagde, at de skulde koge en Kop rigtig stærk Kaffe til ham, og deri skulde kommes nogle Regnorme. Det skulde han så drikke uden at vide, at de var der. Han drak Kaffen og kom sig. Vester-Nebel S., Brusk H. A....
For slem Hoste og Svindsot har man brugt Følfodblade, som helst skal plukkes i Foråret og så tørres i Solen og da knuses, derefter kommes på Potten og koges som The, der da drikkes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
I ældre Tid havde Herremændene Strandret, og de røvede og plyndrede på Stranden, som de vilde. En Gang strandede et Skib ud for Karl Pølses Rettighed, og han rejste da den Dag ned til Stranden med en Del Folk, der var bevæbnede med Knipler og Sager til at slå de strandede Mennesker ihjel med. Han får da Øje på en Mand, der sad på en Bakke med et lille...
De gamle Grever på Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Når de var færdige med sådant noget, så drog de af igjen. Grevinden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var så hård ved Bønderne og befalte dem at møde der...
Mellem Grøn og liadding så' Folk Tog om Natten, før Banen blev anlagt. To Mænd fra Spandet havde været i Gram til Marked. Da de gik hjem om Aftenen, så' de et Jærnbanetog kjøre mellem Spandetgård og Jannik Grams Hus. De så' heri et Varsel for en kommende Bane. Mikkel Sørensen.
Vi havde en gammel Røgter i Hagenstrup Mølle, der hed Jens Snejbjærg. Så vilde vi fæste ham for det kommende År, men det vilde han ikke, »det er ingen Nytte til,« siger han, »for De bliver her ikke til næste År.« Den Gang var der slet ikke Tanke om Handel eller Flytning. Det var i Påske, men den 9de Maj flyttede vi. Så spurgte vi ham efter, hvordan han...
Aftægtsmand Peder Johansen i Svejsirup fortalte mig en Gang, hvordan man skulde få at vide, hvem der skulde dø i det kommende År. Han skulde gå op Julenat Kl. 12 til Kirkelågen og kunde da se dem komme og gå hovedløse derind ad. Sådan havde en gammel Mand gjort, der kort efter blev syg. Smeden kom om til ham: >>Du er ringe,« siger han, »din Tid...
da.etk.DSnr_02_H_00108
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var...
