Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nørlund var i gamle Dage en Røverborg. En Præst blev slåel ihjel ude i Engen og tæt ved Gården, og hver Juleaften kommer han et Kokketrin nærmere til Gården. Når han kommer ind under den, så synker den. N. P. Nielsen, Frederiksborg Højskole. Ravnkilde S., Års H.
Der er en Bro lidt østen for Baggesvogn, der hedder Nybro, og der tæt ved er en Sten, der nu er kløven i tre, men forhen har været hel. Den kaldes Junkers Sten, og under den skal én være manet, der hed Junker og var Ejer af Gården. Han kunde ikke lade sig mane på andre Måder, end han skulde have et Kokketrin hvert År under Jorden, indtil han kom til...
Der var en frue på Hostmark, der gik igjen. Hun blev så manet, men fik lov til at komme gården et kokketrin nærmere til hver højtid. Fra pletten hvor nedmaningen gik for sig, og hen ad gården til er en sort sti så langt, hun er kommen. kristen sørensen, skibsted.
Den gale Frues Mand på Baggesvogn var det også skidt med, og han gik igjen, da han var død. Kristen Ørnholt, han har fortalt det, og han sagde, han var ikke ræd for at møde ham, men en Aften, da han gik fra Gården, da mødte han ham. Han var dog ikke lysten til at møde ham tiere, det skulde han ikke bede til. Så blev han manet, og det var der tre Præster...
Der er også én manet på Baggesvogn, og han skulde have Lov til at række Gården et Kokketrin hvert År. Der ligger en stor Sten osten for Gården, og der skal han være sat ned under den. De vilde have Stenen kløvet, da de anlagde den nye Chanssee og skod den i to Stykker, men Ejeren, Nyholm, vilde ikke have den flyt og forbød dem at tage den. For nogle År...
Der var en Gang en Præst og en Munk, der havde væddet med hinanden om at rende om Kap ned til Munkbro, og den, der kom først, den skulde have Lov til at mane den anden ned. Munken skulde løbe i en Løngang underneden Jorden, og Præsten ovenpå Jorden ad Vejen. Munken kom sidst, og så manede Præsten ham ned i Jorden der på Broen. Hvert År kommer han op og...
Skallerup Præstegård brændte helt ned i 1851. Ilden kom først op i Stuehuset, og Folk gik i en 2, 3 Dage på Loftet og ragede i den, sådan som den lå og ulmede i Spindelvævet, som hængte deroppe mellem Lægterne. Omtrent samtidig med, at der kom Ild i Stuehuset, tog den også fat i det vestre Fløj hus, som lå en 20 Alen derfra, og endskjøndt der blæste en...
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Junkeren på Baggesvogn levede et ryggesløst Liv, hvilket også står på en Tavle i Sindal Kirke. På hvad Måde, han døde, er der vist ingen, der véd. Men efter hans Død spøgte han, så det var forfærdelig. Kl. 12 stod han op af Graven og red i strakt Galop op i Borggården. Der foer han så omkring med stor Støj og opskræmmede alt levende. Det var jo ikke til...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
I konsul Wellings gård har det været meget slemt med spøgeri. Her boede en fornem frue, som bolede med en skipper, mens hendes mand levede. Skipperen havde foræret hende en mængde smukt porcellæn. Manden fik det nu at vide og talte til hende derom, men hun nægtede det og svor på, at det var usandt. Så en dag skulde de til alters og vilde da kjøre i karet...
I Torum er der en Gård, som hedder Præstegård, men der boer lige godt ingen Præst der, og den er da ikke Præstegård uden af Navn. Så døde Manden i Gården, og han blev lagt på Strå oppe i Storstuen. Om Aftenen efter kom der en gammel Nordmand dertil, som plejede at have hans Kvarter der i Gården, når han var der på Egnen, han var altså godt kjendt. Så...
