Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
45 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kobber
Ved Kirken er et såkaldet Bonneviides eller Bonaviddes Kar, som det har heddet. Det er som et Alterbæger, men segskantet. Hertil hører endnu et Slags Dæksel, der har Dannelse efter et Spir, ligeledes 6-kantet, men ej så stort i Omkreds som Bægeret. Før jeg kom til Stedet, var der et Stykke efter Sigende, som har siddet imellem Bægeret og Spiret, men nu...
da.etk.DSnr_01_0_00603
Norden for Kyge ligger et stort Bjærg, som kaldes Kyge Kuld; samme Steds siges der, at skulle været en Jættestue udi gamle Dage, eftersom Hullen udi Stenen er endnu at se. Allerøverst på samme Bjærg begyndte én at grave efter Kobber eller andet sådant, og som han havde gravet en Dag, kom der en Røst til hannem om Natten og sagde: »Dersom du graver mere...
da.etk.DSnr_01_0_00400
Kobjærg i Mønsted har været set på gloende Pæle. A gik en Gang og slog Lyng på den søndre Side af Højen, og da snakkede det lige underneden mine Fødder. Det snakkede der inde to Gange. A tænkte: Hvem er det, der snakker her? og så mig om, men der var jo ingen Ting. De sagde også, at Dværgene i Kobjærg gik med deres Kobberkjedler ned til Åen efter Vand....
da.etk.DSnr_01_0_00183
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Vore hoveder de var blevne henne en aften, for den gang gik de og rådte dem selv. Så skulde lillepigen finde dem, men hun kunde ikke. Så fulgtes a med hende og^en anden pige ud i Vesterskoven og siger til dem: "Nu kan I gå nedenom, så går a op i den sloge, de kunde træffe at være der. A skal nok mødes med jer der." Da a kommer op i slogen, siger den ene...
da.etk.DS_05_0_02129
Øjenvand, som er godt. Tag brun sukker candi for 2 sk, hvid kobber røg for 1 sk., gjør det vel fiu med en kniv, tag en flaske, der kan gå brændevin i for 2 sk., gak så til en rindende strøm, tag flasken fuld af vandet mod strømmen, slag det så bort, tag anden gang glasset fuld imod strømmen, slag det og bort, tag tredje gang imod strømmen, behold det,...
da.etk.DS_04_0_02085
En mand, der boede her ved kirken, de kaldte ham Hans Kobber, han gik en dag nede ved stranden, og da var der kommen en dødning i land, han havde nogle guldringe på hans fingre, men Hans kunde ikke få dem af, for fingrene var frosne. Så tog han dødningen med sig hjem og satte ham op mod hans kakkelovn. Hans kone skjændte over det og vilde ikke have ham...
Karl Pølse på Asdal røvede meget ved stranden. Skibene lokkede han til land ved, når det var hårdt vejr, at tænde blus oppe i tårnkammeret. Dette antog disse så for at være Skagens fyr, og på den måde stødte mange skibe på grund ved Hirtshals. Om dagen tog Karl Pølse til stranden for at se, om der var nogle strandede, og hvis dette var tilfældet, tog...
En mand, som boede lidt uden for Tønning i Ejdersted, var nær ved at spille fra gården. Så drømte han en nat, at han skulde rejse til Amsterdam og finde sin lykke. Han drømte det samme anden nat, og så tortalte han sin kone det og sagde, at hvis han nu drømte det samme tredje nat, vilde han rejse, for det kunde ikke gå værre end at spille fra gården. Så...
da.etk.DS_03_0_02452
Der findes en plet norden for Langer-huse ude ved havet, hvor de kan finde penge. Men det er aldrig kommet rigtig for lyset, hvordan de er komne der, det er sådan efter såå (o: sigende) både kobber og guld. En skibsdreng fra Norge var sendt over til England for at løse hans fader ud, han havde båret en orden, han ikke måtte bære. Men så strandede skibet....
da.etk.DS_03_0_02404
Min farbroder, som jeg er opkaldt efter, boede ovre i Revsing nær ved Revsing sø. Her i søen, fortælles der, skal en prinsesse være sunken ned med sin karm og rned meget guldstads. Flere har fisket efter skatten, men kun fundet en kobbergrubekjedel, der nok er bleven nedsænket i krigens tid. Tæt ved søen ligger en lille høj, hvori man også mener, at der...
I nærheden af byen Hjørring findes 5 høje, som kaldes Klinghøje, om hvilke fortælles følgende historie: Nogle, som om natten rejste der forbi, lagde mærke til en stærk glands fra en af højene, så at den hele høj syntes at brænde i ild, og de kom derved til den overbevisning, at der lå skjulte skatte gjemte i den. Den næste dag kom folk derud, for ved...
I det nordvestlige hjørne af Egitslevmagle sogn ligger herregården Lyngbygård. Før har her ligget en bondeby, hvori der var tolv gårde, som hver havde én af de tolv marker, der nu hører til herregården. Disse mænd var så stolte og rige, at de regnede ingen af deres nabobyes mænd for noget. En gang gav de en ansøgning ind til kongen, om de måtte sætte...
da.etk.DS_03_0_01559
På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
da.etk.DS_03_0_01422
Sønder-Urup gård har i gammel tid været beboet af adelige familier, Munker og Krabber, haft en del jordegods og været en stor bygning med volde og grave samt haft et lidet kobberspir. Den mistede al sin herlighed, da de Svenske sidst som fjender var her i landet. Nu er den ikke anderledes end en god bondegård, og dens ejer er en bonde, som har...
Fra kirken i Rosmus sogn skal der have været en løngang. Da nogen en gang vilde derind, kom ds til en kobberport, hvor de blev så ængstede af gjenfærd, at de anså det for en lykke, at de kunde komme frelste tilbage, og senere vilde ingen gå der ned. Landsbyen selv skal have fået sit navn af en kjæmpe eller anden berømt mand, som hed Ros, og som er...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
da.etk.DS_03_0_00529
Da klokkerne til Langå kirke skulde støbes, blev der udleveret en del sølv og messing til en hr. Essing, der skulde støbe dem. Han beholdt en del deraf og satte noget ringere malm deri. Da nu kirkeklokken kom og blev hængt op, og der blev ringet med den, begyndte den at synge: "Sølv og messing tog hr. Essing, kobber og bly satte han deri." Der fortælles,...
Ikke langt fra vejen mellem Ringe og Sødinge, et lille stykke fra Ringe, er der et kjær, som kaldes Klokkelong, hvorom der fortælles følgende: Ringe kirke skulde have en ny klokke, men støbemesteren stjal af malmen og blandede bly den. Derfor kunde klokken ikke være i kirken, men fløj ud af lydhullerne, så snart den var hængt op, og ud i det omtalte...
Kirkeby ved Svendborg er den ældste kirke i Fyen. Iden var en klokke, som ringede af sig selv tre døgn i træk og foer da ud af det ene lydhul, så kirkemuren revnede derved, som det sees endnu. Man hørte den synge: "Ding dang, klokken sank, kobber og bly kom heri, sølv og messing gjemte hr. Essing", og da røg den over tre marker og sank ned i en mose, der...
da.etk.DS_03_0_00495
3