Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras...
For et par år siden var der en kone i Jennum, der druknede sig; det var en morgen tidlig, de var ude at malke deres koer. Da hun så havde to koer malket, sagde hun, at hun vilde ind at se til kaffekjedlen, men så så de hende ikke mere i levende live. Hun druknede sig i noget dam- og kjærværk, der er norden for byen, og folk taler om, at siden har der...
Om juleaften gik manden ud og spurgte nissen, om han vilde rogte til næste år igjen. Så spurgte han om, hvis de vilde have ham til rogter, hvad han så skulde rogte. Så kunde manden sige enten bæster eller koer, men han måtte ikke sige fårene, for dem vilde nissen ikke rogte, de vilde træde ham. Han skulde have en potte bogetgrynsgrød med smor i hver...
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
En ung karl, Jens Bovens, der var hjorde ude i skoven, kom om ved et sted, de kalder de døde eller. Så kom han ikke hjem om middagen med koerne, og de skulde ud og lede om ham, og da de fandt ham, var han helt vanvittig. Ellefolkene havde dandst med ham, og siden den tid vokste han ikke. Han blev ikke storre end en lille dreng nogen sinde. jens Pedersen,...
For omtrent fyrretyve år siden boede der i et hus i EUitshøj skov en kone, der hed Sofie Elisabet. En aften, da hun sad og malkede sine koer, kom der en lille bjærgmand til hende og bad hende om at følge med sig hjem og hjælpe hans kone, der var i barnsnod. Konen, der just var færdig med at malke, fulgte straks med ind i bakken, hvor bjærgmanden boede....
Dalsgård i Stadil ved Ringkjobing har i gamle dage ligget opad en høj, hvor der boede bjærgfolk. De havde i Dalsgård tre koer, men den tredje kunde de aldrig få til at leve; enten lå den om morgenen med halsen vreden om, eller den havde mistet livet på anden måde. En nat, da manden og konen lå og sov, blev de vågne ved, at en bjærgpusling stod uden for...
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans...
I en gård, som var bygget på en bakke, havde de meget uheld med deres kreaturer, hestene blev så magre, at de næppe kunde rejse sig, koerne kunde ikke malke, og folkene var nær gået til grunde. En dag kom så eu kone, som de kaldte kloge Maren, og for hende klagede konen da sin nod. "Ja," sagde Maren, "jeg er også kommen for at sige dig, hvad I skal. Ser...
Der var også én her i byen, der havde et barn, der blev forbyt, De mærkede, at der var noget sært ved det, og så klagede moderen sig til nabokonen. Hun rådede hende til at brygge i to æggeskaller, det ene som brygge kar, og det andet til at sætte under neden. Så skulde hun stro tappen og sige til barnet: "Kan du nu være vakker, imens a går ud efter...
I Lamdrup by, Gudme herred, boede for nogle år siden en mand som hed Lars Greve. Han havde flere børn - nogle af dem levede endnu 1885 - og et af disse var en skifting. Han kunde ikke gå rigtig, men én gang indtraf det dog, at han, inden nogen vidste noget om det, var kommen ud i marken, hvor han lå under en ko. Man måtte da bære ham hjem, da han, som...
Min bedstemoders moders soster gik og vogtede køer nede ved nogle bakker på Qalten mark. Så kom der nogle bjærgfolk ud og dandsede ved kanten af bakken. En af dem kom hen og tog ved hånden af heude og førte hende med hen til de andre, og så dandste de med hende så længe, til hun blev rent fortumlet, og tog hende til sidst ind i bakken. Næste dag ledte...
Der er en gård her nordeu for, der kaldes Spillingsgård, og den har navn efter en høj nordost for, der kaldes Spilhøj, men er så vidt kjørt væk- nu. Den høj er der bjærgfolk i. De rejste den op på fire pæle om aftenen og dandsede under den. Der er også en høj på Tudrad mark, der er oprejst på fire pæle. Jesper Sørensen i York, der er født i Tud vad, har...
En mand, som boede i en gård i Jandrup, havde en kobås, hvori den ene ko al tid dode. En dag, som konen sidder og spinder, går døren pludselig op, og en lille bitte pige af størrelse som en finger trådte ind og bad om at låne en saks. "Hvad vil du have den til?" spurgte gårdkonen. "Til at skjære min sosters brudekjole, hun skal have bryllup i morgen. -...
Der er en høj i Vejby, og den har al tid haft ord for, at der var noget skidt ved den. Der var en hjordepige, og hun var oppe at hente køerne en aften der tæt ved højen. Så kommer der et dyr ud af den; a kan ikke huske, hvor mange gloende haler det havde, og det satte af efter hende. Hun besvimede da, og koerne kom hjem, uden at hun var med. Så måtte de...
I Næsby (Sorterup) var en lillepige ude at flytte kreaturerne i nærheden af en høj. Blandt koerne var der en hvid ko, og da pigen vilde pikke den af sted (o: flytte den), horte hun, at der var noget, der råbte: "Du må ikke rore den hvide ko, for det er vor". Da lillepigen så i vejret, sad der en lille tos på toppen af højen, men da hun havde sagt disse...
Min oldemoder fortalte, at der var en bjærgmand i en lille høj på Mads Jørgensens mark i Snonip, og en dag, da hjorderne sad ved den ene side af højen og spiste deres meldmad, da horte de omme på den anden side af højen en småpikken, og da de gik derom, så de, at en ko, som var fæstet der, var bleven flyttet et lille stykke. Tøjrhælen var rykket op og...
En pige har set bjærgmænd oppe ved Ornhøj, der ligger her oppe nordvest for Vejrum. Hun gik henne i krattet med deres koer, og da så hun nogne usle bitte nogne med røde hoveder ved solens nedgang. Hun forsikrede, at det var sandt. Man kan også se dem ved solens opgang. Niels Simonsen, Vejrum.
