Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
58 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: knytte
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
da.etk.JAT_04_0_00344
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
En mand giftede sig med en kone, der rimpede alting sammen. Så døde hun, og han vilde nu prøve igjen. Men den kone, han fik, knyttede alting sammen. Hun døde, og han fik den tredje. Den kone gjorde ingen ting. Så sagde han: “Gud velsigne salig Rimp”. Fru Sofie Munch, Sindal.
da.etk.JAT_03_0_01807
I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
da.etk.JAT_03_0_00074
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Her findes ej en sten så stor som en knyttet næve på nogen mands mark eller ejendom i det hele sogn, undtagen hvad skjelsten kan være anlangende, medmindre den kunde være fort ud fra garden formedelst mogagningen på agrene. Hverken på mark eller i haver skal man kunne nogen sinde blive et muldvarpeskud vær, ja, meget mere, de fleste sognets indfødte...
da.etk.JAT_01_0_00102
Krage-Niels er meget overtroisk. En gang han vilde til Randers og kom igjennem Harritslev, var der nogle knægte, der slog et par slanter vand, som dannede et kors, foran hans øg, og så gjorde han en omvej og kjørte om ad gyden for ikke at komme derover. Kom der én og vilde kjøbe en ko af ham, og den gik op og lagde hånden på den, men ikke kjøbte den, så...
da.etk.JAH_06_0_00266
Der er et nidderbo i ethvert menneske. Sa var der en karl her fra egnen — de gamle her i byen har fortalt det — han kunde ikke holde sig ren, han søgte sa til doktor Bredenfeld på Frisenborg om rad. Han ordrede. at karlen skulde en dag, når det var den hårdeste frost, sættes helt nøgen op i et værelse og sidde der et par timer, indtil han var helt...
da.etk.JAH_05_0_00198
Pigerne gik ikke ud at malke til kvæld nytårsaften. Den aften gjorde de det i mørkningen, det skulde være farligt at malke senere. Et sted i Flade havde de en ko, der havde fået kalv, og så kunde de ikke godt lade være at malke den ved sengetid. Da skulde karlen følge med pigen derud, at hun skulde ikke blive ræd. Da de kom ind med mælken, sagde karlen:...
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
da.etk.JAH_04_0_00331
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: “Tak for mad!” Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
da.etk.JAH_04_0_00270
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal “rime”, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
da.etk.JAH_04_0_00116
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
da.etk.JAH_04_0_00113
En mand var 3 gange gift. Den første kone knyttede al ting sammen, den anden rimpede, men den tredje bestilte ingen ting. Da sagde manden: "Gud glæde Knyttesjæl og Rimpesjæl, men Fanden fare i den, der inte gotte gjorde." N. Ckr.
da.etk.JAH_03_0_00409
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
da.etk.JAH_03_0_00312
Kræn Esbensen i Ostrup var sådan en stærk mand. Han var slem til at spille kort og noget hård i det, så herren havde bestemt, at han skulde aves. Der blev da sendt bud efter ham, han skulde komme op til generalen. Han kommer da ind i et værelse på anden etage, der havde vinduer ud til syd imod gravene. Så går han hen og ser ud ad vinduet. "Hvad ser du...
da.etk.JAH_02_0_00133
Jens Tærsker i Tjæreborg kunde kurere for Sener, der var knyttede og stille Blod og sådan. En Mand fra Bramminge kom rejsende lien til ham, hans Kone havde fået en Tand trukken ud, og så havde dot blødt hele Natten, og de tykte da, det blev for galt. Konens Fader fik så Manden til at tage af Sted. Den kloge Mand sagde: »Ja, det er godt, vend du kuns om...
da.etk.DSnr_06_0_00798
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
da.etk.DSnr_06_0_00469
Jeg var i Vejarbejde for en Entrepenør, der hed Per Akesen og var Svensker af Fødsel, men ellers var Gårdejer. Da vi en Aften kjørte hjemad med en Vognmand, han havde lejet, og kom forbi Fladhoj. der ligger nordligst i Hemmet ved Siden af Vejen, gjorde jeg en Bemærkning om det overnaturlige, der i de gamle Sagn gjærne knytter sig til Højene, og det gav...
På Juliegård på Skårup Mark var der sådan Ufred af en Gjenganger. De kunde ikke holde Porten i, og i Selekammeret var der Uro, og i Karlekammeret og i Stalden kunde Karlene ikke sove, Pigekamrene måtte de flytte, og i en af Staldbåsene var den Hestes Manke knyttet så fast, at den var næsten ikke til at løse op; Hesten, som stod der, skummede hver Morgen....
da.etk.DSnr_05_0_01020
3