Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gråswærk: råddent, dårligt tøj; a ska grås dæ: knuse dig; tåZd: skjel imellem to marker; slæjjning: lav slette: æ tæ?e: den frosne jordskorpe: håwwtaung kaldes enhver knibtang både stor og lille ; brøssel: dårlig landmand ; plooser : stundthoser. Bedsted, Ty.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Dem fra Mørup de havde en son, der blev knust i molleværket i Vingsted molle, og det tog skrædderen sig så grov nær, men konen gik så rolig med det ligesom ellers altid. Navnet Pilseskrædderen fik han, fordi han var så lille og uanselig. Der var megen snak om, at han skulde have været kastet op igjen, men det skete vist ikke. Det var ved 1830. Ane Marie...
Morten Miller var arbejdsmand og havde fået sit ben knust ved at tage sten op. Så blev han alvorlig syg og fik tyfus. Distriktslægen i Horsens blev da hentet. Da han kom, havde Morten stærk feber. Hvad har han fået at spise? siger doktoren. Konen, der var en Samsinger, svarede: Han har såmænd ikke fået andet end en varm pandekage, hr. leger, og det...
da.etk.JAT_05_0_00156
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
En hovbonde kjorte ned med bagerenden af et hølæs i Frisenborg døj. De var syv til at kjore, og han råbte ad de andre seks kuske, at de skulde komme og hjælpe ham, men de kunde ikke. Så råbte de ad Kristen Sø, der stod og grov groft noget derfra. Han kom og sagde: Blot mine træsko kan holde. Dermed satte han ryggen imod og tog i. Nu kan du lade...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Den blå jomfru var på rundetårn, og der stod min fader vagt for hende. Trådte man på det første trin, smilte hun, på det andet slog hun armene ud, og på det tredje slog hun dem sammen og knuste synderen. Mette M. Kristensd., Grønbæk.
Kammerråd Speisser på Lundegård var så meget djævels mod bønderne. Do satte sig op imod ham, lagde hans højre hånd på en sten og knuste den med en anden sten. Ophavsmændene blev sat i hundehullet. Så kom der nogle og brod ind om natten og forte dem ud, og så vilde de have haft fat i ham, men han krøb ind under en seng og lå der skjult, så de fandt ham...
Nogle mener, at gjogen har så hård en bug, at den ikke selv kan ruge uden at knuse a'ggene, og derfor må den have andre fugle til det. II. P. Nielsen, Sejliug.
Man skal knuse æggeskallerne, for at der ikke skal komme til at stå regnvand i skallerne.
da.etk.JAT_01_0_01160
Pastor Jensen i Højslev var ret en tamp, en som en bondemand. Han spilte også kort med hans brændevinsflaske. Så var han også så knusende stærk. Når der kom en flok fulde folk, greb han fat i dem og var færdig at knuse dem. De var rædde for ham, han kunde styre dem. Han kunde stå uden for hans gangdør og kyle en stor ost over hans søndre lade, og gården...
En præst bad en juleaften hans pige, at hun skulde gå op på prækestolen i kirken og hente nogle bøger, han havde glemt der. Det horte tjenestedrengen, og sá tænkte han: Jeg skal gå op i kirken med og gjore hende bange. Hun gik rolig ind i kirken, gik op og hentede bogerne og mærkede ingen ting til. Drengen var gået bag efter hende, og da hun var kommen...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A...
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
Mens a var prammand, lagde a mærke til, at der la en stor sten midt i åen ovenfor Tange Line pa et sted, der kaldtes Sovnings bakke, og der var også store sten pa begge sider. Vi skulde passe nøje på ikke at rende pa den sten. Når vi var komne forbi, sang vi: Farvel, du store sten, du knuse vil mit ben. jeg viser dig min ende. Det er for resten kun et...
Hr. Speitzer på Ørndrup var ilde lidt af bønderne for sin strængheds skyld. Dette førte til, at han en gang på hjemrejsen fra Løgstør blev overfalden af to karle på heden, de knuste hans højre band mellem to stene og flygtede så bort. Han solgte gården ved 1777 og skal siden i Kjøbenhavn have truffet den ene af karlene på gaden. Han undslap dog og kom...
