Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Justitsråd With, der var herredsfoged i Bjerge herred, var sådan en gemytlig mand. Når betjentene kom fra Horsens for at søge efter brændevinstøj, kjørte de gjærne om ad Davgård for at tage herredsfogden med, for han boede der, når de skulde ind i de søndre sogne. En gang kom de til en stor gård i Stovby sogn, hvor det så helt mistænkeligt ud, for der...
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Der var en mand der ude fra hede-egnen, Skarrild eller Felding, der kom ind til en kjøbmand i Kingkjobing. Hvad koster kjødet på torvet i dag? siger kjøbmanden. Kjød, det véd a sku ikke, vi har ikke kjød. Om søndagen har vi nogle kjødben, vi sidder og knupper på, og om søgnedagene kan vi ikke få stunder. Lærer Alkærsig, Mellerup.
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da.etk.JAT_01_0_01634
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Der var en pottemand i Hesselhoved i Tirstrup, han havde et par rigtig gode bæster, ellers var det jo nogle arme krikker, deher pottemænd havde. Den mand var tillige med forfærdelig stærk. Da han havde været sønder på og kjørte hjem med tom vogn, kom han til et menneske, der bad om at kjøre med, og det fik han lov til. Da de nu kommer ud på en stor hede,...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
Her ovre i Aby gik mandfolkene til daglig med mørkeblå knæbugser, rødstribede veste og trøjeærmer, samt små bundne topluer med en top oven i. Til stads havde de hatte på og støvler, der var nedskårne bagtil. De havde sølvknapper i koften og sølvspænder for knæerne. Kvindfolkene gik i røde, bundne trøjer, der stoppede midt på armen, og i rødstribede...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
