Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Manden, som ejede Restrup, måtte få så meget jord til gården, som han kunde ride ind i en bestemt given tid. Han begyndte imod nord, red langs det vestre skjel, derefter øst på langs det søndre skjel, drejede så af imod nord, drejede så i syd i den retning, hvor det østie skjel går, red så en stund i øst der, hvor det søndre skjel er, men da han så...
Ejeren af Dronninglund vilde have lagt jord til Skovgård, for at den kunde blive til en sædegård. Han bestemte, at han vilde have så meget jord til den, som en rytter kunde omride, mens præsten var på prækestolen. Da han var reden nord og vest omkring og vilde til at afsætte det søndre skjel, var han nuet til sydvestsiden af Bolle by ved Vestergård; men...
Per Posen havde sluttet akkord med Fanden om, at han måtte få alt det jord, han kunde ride ind, mens præsten var på p ræicestolen. Han satte sig da på en hest og red, og en so med tolv grise fulgte bag efter og rodede diget op. Nu blev bondorne jo bange for, at han skulde tage al deres mark, og så fik de samlet så stor en del mandskab, der kunde...
En mand fra Gjern var en aften reden til nabosognet. Da det varmeget mørkt og tåget, vildemanden, han besøgte, have ham til at vente, så meget mere, som han ikke troede, vejen var sikker. Men Gjern-manden vilde nu af sted, han var ikke bange, ikke en gang for Panden selv. Da han nu red på vejen hjem ad, sprang der en stor sort hund op bag påhestenved...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
En Præst i Mjolden havde den slemme Vane at spasere på Kirkegården om Aftenen. Hans Kone klagede over det til Karlen, og han klædte sig ud og gik op på Kirkegården. Præsten talte ham til: »Er du et Menneske så tal, er du en Djævel, så vig.« Karlen svarede ikke, og så begyndte Præsten at mane ham ned. Da han er sunken til Knæene, så råbte han: »Holdt,...
Vi har Henrik Smidt, men den er lånt ud for Øjeblikket. Den gamle General på Tranekjær havde den. Han bestemte, at den skulde begraves med ham, når han var død, for han vilde ikke, nogen anden skulde have den, de kunde jo misbruge den. Han havde sådan en Skjøge ved sig, som han boede sammen med, hun lod ham ikke få den med sig, men beholdt den. Så fik...
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
Den gamle Peder Lang i Vinkel var en halv heksemester, og han havde også Cyprianus. Men så vilde han af med den. »A puttede den Dælen bræk mæ i kakkelovnen, så den var helt brændt op, men kort efter lå den i mit skab. Så gik a med den ned på Tapdrup sø og bandt en stor sten ved den og puttede den ned under isen, men da a kom hjem, lå den Dælen bræk mæ i...
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
Præsten på Harboøre vilde gå på Kirkegården og i Kiræn om Aftenen. Konen kunde ikke lide det og vilde have Karlen til it gjøre ham bange. Han tog så et Lagen over sig og stillede sig op or at ræde ham. Det var nu en Aften og en anden Aften, men så len tredje Aften, som han stod der igjen, så siger Præsten: »Er du :t Menneske, så tal, men er du en Djævel,...
En Præst her i Astrup havde Vane til en Frøken på ViUeslrup, og hans Kone mistroede ham og fik så Karlen til en Aften at ræde ham. Han fik et Lagen over sig og gik ham i Mode. Præsten sagde så: »Er du en Kristen, så svar, og er du en Djævel, så vig.« Men han svarede ikke. Så begyndte han at mane ham. Da han var sunken ned til over Knæene, begyndte han at...
Den Præst i Bælum, der var foran Lund, han var så svært dygtig til at præke, men var også farlig til at spille Kort. Han udlagde sådan på Prækestolen, at de skulde gjøre, efter som han sagde, men ikke sådan, som han gjorde. Han manede hans Karl levende ned i Hundehullet østen for Bælum. En Aften var han som sædvanlig på Bælumgård at spille Kort, og så...
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
Der var en Præst i Onsild, der var så slem til at gå over til Torsgård og spille Kort om Aftenen. Det syntes Fruen ikke rig:ig om, og hun fik derfor en Aften Karlen til at gå ud og ræde Præsten. Han tog et Lagen over sig og gik ned i en Eng, som tilhørte Knud Selvejer. Der kom han i Møde med Præsten, som sagde: »Er lu Djævel, så vig, men er du Menneske,...
Pastor Klein i Bedsted havde en Karl, hvis Broder var Uldhandler og rejste rundt omkring og kjøbte Uld op. Det havde han fået Lov af Præsten til at opbevare på Loftet i Kirken. En Nat overnattede han med Broderen i Præstegården, og da siger han til ham: »Jeg skal op i Kirken og pakke noget Uld sammen, der skal sendes afsted.« Da han så var gået, fik...
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
