Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: klud
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
da.etk.DS_07_0_00382
Når en fandt en Klud på Vejen, skulde en spytte på den tre Gange, så skulde den ingen Skade kunne gjøre. Studsboi. Oksenvad S., Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_06_0_00623
Det er nylig sket på Refsnæs, at en pige gik til den kloge kone og fik en snogebråd at lægge ubemærket i sin kjærestes halsklud for at sikre sig hans troskab. F. Dyrlund.
da.etk.DS_07_0_00954
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
da.etk.DS_07_0_01350
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
da.etk.DSnr_06_0_00812
En gammel Mand, Søren Peter omme fra Stenbjærg Lide på Enner Mark, fandt en Klud på Vejen med en enlig Skilling i. Siden duede han aldrig mere. Han skulde altid op om Natten, siden han fandt den Klud, og gå oppe et Par Timer, og omsider døde han. Tamdrup S., Nim H. Vilhelmine Jensen, Vrønding Mølle.
da.etk.DSnr_06_0_00717
Om kvæg bliver solskåddet Tag salt, malt, hvideløg. kom det i et æg, når det hvide er løbet af ægget, kom det ned i halsen på det. Item: Riste rumpen ad, tag saltet smør, hvidelag, guid rumpen med, bind så en klud om den og sig: Vorherre gik ad vejen frem, der mødte hannem gode sant Anna. Hvor har du været? sagde Vorherre. Hun svarede: Jeg var hos den...
da.etk.DS_07_0_01731
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
da.etk.DS_07_0_01606
Et vist råd for den kolde. Man skal gå tiende til et rettersted og hug en spån af gallen. Kan man og samme tid få et lidet stykke af tyvens skjorte, som han er hængt i, skal man og gjøre sit bedste til. Gak lige så tiende tilbage igjen fra galgen og forvar vel både spånen og kluden, gjør så en liden pose, som en halv tommelfinger lang, og læg deri noget...
da.etk.DS_07_0_01586
Karen Marie fandt en pæn klud med en lus i. Kluden tog hun op, men blev så stødfuld af lus. Anders Rasmussen i N. smurte materie af sine bylder på en rose og kastede den på vejen, Ole tog den op, lugtede til den og stak den i et knaphul. Så fik han alle bylderne, til han blev af med dem på samme måde. Manden fra Stangerum fandt en sædefjæl på vejen, som...
da.etk.DS_07_0_01308
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
da.etk.DS_07_0_00256
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
da.etk.DS_07_0_01604
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
da.etk.DS_07_0_01600
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: “Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
da.etk.JAH_04_0_00448
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
da.etk.DS_06_0_00769
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
da.etk.DS_06_0_00209
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
27