Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
31 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: klov
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
da.etk.JAT_04_0_00023
At en høne galer, er et meget ondt varsel. Det hedder derom: Når høne hvejrcr på råne, gjenner det enten mand af stov1 eller ko af klov'. Således traf det her i Elbæk i dette forår; både hos Thomas Yding og Jørgen Jensens havde de en galende høne. Thomas Yding og Jørgen Jensens ko døde. I hvilken gård var der nu mest sorg? H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01625
Når det tordner, mens køerne står i klove, så vil komet slå over kroge. Torden tidlig om foråret lover så god en sommer, at komet vil slå over mejekrogene. p. Jensen.
En gammel kone her i Jannerup, der hed Ane Klovborg og var 96 år, da hun dode, kunde fortælle, at hun havde redet til Ulstrup på hovarbejde på en Lammel hest, de havde. Hun skulde ned at rense og havde hendes skjurt slået op over hovedet og soldet bundet fast på ryggen. Hun red jo der ned, for at hesten kunde få noget til foden. Anders Bang, Jannerup.
da.etk.JAT_02_0_00004
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01223
Når det tordner, mens koerne står i klove, får vi et frugtbart àr. C. M. L.
da.etk.JAT_01_0_00156
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik...
da.etk.JAH_04_0_00125
Karlene sad om vinteraftenen og klov kviste og bandt løbe eller snoede deres visse bånd til at binde korn med om hosten. De lavedes enten af sivvi eller havrehalm. Aftensædet begyndte om mikkelsdag, og når de havde de sager lavet, der brugtes i gården, var de fri den vinter. Men derfor hjalp de også for det meste kvindfolkene at karte. Niels Kristensen,...
da.etk.JAH_03_0_00351
Belysningen var så simpel, at vi ligesom gjennem en tåge lige kunde skimte hinanden. Vi havde en vægeklove med prås i, og når den skulde brænde godt, skulde kloven sta på skra, men skulde lyset være sparsomt, så stod den lige op. Kristen Pedersen, Vivild.
da.etk.JAH_03_0_00104
Jens Bjerreyard i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang. Han tjente i tre år på Krabbeshohn og havde der 18 øghøveder at passe. De måtte ikke få andet end ho og halm, og de to kjøreheste skulde have kornet, de fik aldrig andet end havre. En gang havde de fire tondetærskere. og så kom han og skulde have noget havre...
da.etk.JAH_02_0_00399
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
da.etk.JAH_01_0_00221
A har været med til at fælde et træ i Bukkensdal i Fussing Skov, der var fem alen i tværmål. Der blev atten favne klov og fem favne knippel af det, men det hele kostede kun 36 rigsdaler. Lars Nielsen, Vinkel.
På Bøgsted Bryggersloft hænger der en Svinebov, og der hænger én på Asdal og én på Odden. Herremændene på de tre Gårde var på Jagt, og Selskabet skød et Vildsvin i Odden Skov, og det løb over Asdal Mark og faldt på Bøgsted. Alle Gårdes Ejere stilte nu Fordring på Svinet. Det skulde så deles i tre Parter, og den, hvis Flæsk rådnede, den havde Ret til hele...
da.etk.DSnr_04_0_00400
Svend Felding opholdt sig i Egnen omkring Åkjær. Så en Aften han gik om efter Bilsbæk til, det er en Gård, der ligger der omme. og kommer over den rode Bro, så træffer han lige ved Broen så meget et underligt Fruentimmer. Da han nu havde hilst, så spørger hun om, hvor han vil hen. Ja, det siger han. Så tager hun igj( d Ordet og siger, at dersom han vilde...
da.etk.DSnr_04_0_00019
I Klov Bakke nord for Tisted ligger en uhyre Lindorm. Der var en Gang en Doktor fra Tisted, der vilde tage sig på at grave den ud, når Folkene, der skulde hjælpe ham, blot vilde bære sig ad, som han vilde have det. Der var nok, der tilbød sig at ville hjælpe ham med det Stykke Arbejde, for det var jo rart at få Ormen ødelagt, inden den en Gang brød ud og...
da.etk.DSnr_02_E_00063
Når køerne bisser, søger de som behjeudt efter steder, hvor der er vand, eg bliver da rolige. Man siger, at når de kommer i vand over de små klove, bisser de ikke længere, og man tror, at de bisser, fordi der er orm i klovene, og at den klø ogkildren, som fremkommer af ormene, dæmpes, når klovene kommer under vand. P. Jensen.
En gammel Sønderjyde havde en hest, som gik på græs i skoven, og den var bleven stukken, så den var meget bævet under bugeu. Så tog han en skruptusse, klov deu lige skjel midtad med en okse og bandt snitfladen på det syge sted. Anden dagen var hesten kommen sig. 1701—02. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01702
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Der var en klog mand tæt ved Gredstedbro. æ kloge Gredstedbro-mand kaldte de ham, men han hed ellers Hans Hajer. Så var der en mand ovre på Sonder-Farup hede, Søren Eskild, han havde to køer, og de vilde ikke give mælk. Så troede han, de var forheksede, og vilde have råd for det, derfor rejste han ned til Gredstedbro. Indeu han fik sit ærende forrettet,...
da.etk.DS_06_0_00832
3