Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Der var også en pastor Bruun her. Når han kom ad marken, spurgte han folkene, om de havde noget at drikke. Han gik selv med en flaske i lommen og skjænkede af. En dag gjorde han en ligtale på stående fod. Han var fuld, da manden kom og forlangte den, men da han kom i kjolen, blev han ædru og holdt en god tale. Der var blevet stjålet en klokke fra...
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er...
Lyngby. Degnens rente er en ørte frakommen, han fik af kirkeladen, som Christopher Bang haver taget fra degnen, siden han blev stigtskriver, som degnen skulde have, for han skulde holde strenge til klokkerne og for kirkegulvet og to kirkens klæder.
Hvilken, som sognedegn skulde være, han skal nyde og bruge samme hus og jord kvit og frit intet af at give i nogen måde, og ingen anden, med så skjæl, at han skal to kirkens klæder og sno lys, holde klokkestrenge, ringe Marrc klokke, feje kirkegulvet.
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
Nede i Norupdal imellem Kobberbol og Norup går den gamle Rihervej. som også var studedrivervej. Her omkring var det forhen galt med røveri. Det skulde være beboerne i omegnen, der var rovere, og de havde klokker spændt tværs over vejen. Sognefoged H. P. .lensen, Mørup.
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
Gårdmandssønnerne kunde komme til legestue og have fire. fem hundrede nuler i lommen. Det var de gale pengesedler, de havde sa mange af. Den blev regnet for en sølle karl, der ikke kunde modi' med flere hundrede daler. Så handlede de klokker eller piber, og prisen gik gjærne i hundredevis, men det blev altid bestemt, at de skulde være ens gode om...
