Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var et gjenfærd, som hvor nat kom kjørende fra Viborg til Tjele. For at blive ham kvit samledes der fem præster på Tjele, og de skulde mane ham; men de prøvede det mere end én gang uden at få magt med spøgelset. Til alt held var der på gården en student, som var klogere end alle præsterne. En aften bad han om lov til at måtte være med, når tiden kom,...
En gammel Greve eller Grevinde på Tranekjær skulde gå igjen. Der ligger en Mose, som kaldes Tuemose, et lille Stykke nordvest for Gården, og der skal han være bleven sat ned. Der var tre, som skulde have mødt der den Aften, men den tredje var ikke rask, og derfor kom han ikke med. De var fra Snøde og Bjødslrup og Tranekjær, og han fra Tranekjær var den...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig...
Jens Kusk var ude i Skive at hente hans Husbond, Forpagter Dichmann på Edkjær. Det var jo om Aftenen, og da de så kom forbi Breum Præstegård og hen imod æ Kloster, hvor de skulde dreje om til højre for at komme fra Landevejen og mod Eskjær Vej, så kunde de ikke komme videre. Der står nogle Tjørn ved Hjørnet, og dem kunde de ikke komme forbi. Så måtte de...
Sognefogden i Værslev var en trættekjær mand, som næsten altid lå i strid med folk, men han vandt for det meste sine sager, da han var klogere end andre folk. Dog mod præsten kunde han ikke vinde, hvorfor han blev ved at føre sag med ham, efter at de begge var døde. Folk så dem gå til tinghuset, hvor en rød mand sad ved deres side som dommer. Denne...
da.etk.DS_05_0_00539
En mand fra Fyen fortæller, at medens han tjente for dreng på en gård lidt uden for Assens, tildrog sig følgende: En aften, da manden og karlen på gården var i Assens, skulde han vente oppe, til de kom hjem. Han gik da uden for porten ved et stengjærde, som var på hver side af vejen. Han havde taget en gjærdestaver i hånden, som lå ved gjærdet, og med...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
