Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
83 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: klog
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
da.etk.JAT_06_0_00510
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. “Så, nu kommer den Satans gamle hund !” hvisker han og render hen og vil...
da.etk.JAT_06_0_00268
Der var en mand, der hed Skade-Kræn, han boede lige norden for Hvilshøj i Øster-Brøndcrslev, og hans kone hed Karen Hede. Så skulde de have tækket, og hun skulde være foruden og tække, men han skulde sy. Der var nu lave Vffigge, og de var murede af kampesten, hvor der sad nogle pigge af dem ud sådan hist og her, for det var jo ikke så akkurat muret. Så...
da.etk.JAT_06_0_00193
Vi havde en husmand her nede, han hed Niels Agger, og han havde en god tidligbærende ko, som han vilde sælge. Så trækker han til marked med den i Lemvig, men nu var det hans skik, te han gik og snakkede med sig selv, og så kom han også i handel med sig selv om koen. “Ja”, siger han, “dersom a kan nu blive bøjen 1(5 specier for dig, så skrider du Fanden...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
da.etk.JAT_05_0_00129
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
da.etk.JAH_06_0_00949
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
De havde en præst her oppe i Avlum, der hed Morsing. Han vilde give hans avlskarl en grå vædder, når han kunde trække godt med hostfolkene, det vil sige, gå rask foraf for at få dem til at skynde sig også. Men karlen havde jo aftalt med folkene, at de skulde netop ikke følge ham, de skulde komme drindt drandt, for han vidste jo nok, at gamle Morsing...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
da.etk.JAH_06_0_00788
Den gamle Per Overlade og mig vi fulgtes en dag ad til hove. Det var i forårstiden, og så var der en tusse kommen op at kravle oven på jorden. Da han så den, smed han sig lige ned og trimlede sig en tre, fire gange hen over den. A spurgte ham om, hvad han gjorde det for. “Det bliver min sag”, sagde han, og a blev ikke klogere. Povl Thomsen og Ole Bæk....
da.etk.JAH_06_0_00262
En gang skulde Kristen Kusk kjøbe et pund krudt i Sæby til provsten, som en stenhugger vilde bruge til stensprængning for ham. På hjemvejen tog kusken ind et sted i Horby, hvor han drak nogle dramme, som han var en stor elsker af, hvilke han betalte med en del af krudtet. Uden at omtale noget leverede han provsten resten, men da stenhuggeren modtog det,...
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: “Kom ind!” Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: “God dag her inde, a vilde...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
da.etk.JAH_03_0_00455
Følgende skjæmtesagn er ret betegnende at sætte her. I gamle dage havde de lervægge, som de selv kunde slå op. Så boede der en mand og en kone ude på heden nede i Ringkjøbing-egnen, og så var hun bleven noget snavs og sølle et par dage. Så siger manden: "A skal alligevel ind til Piingkjøbing med nogle limer, så vil a gå ind til præsten og sige til ham,...
da.etk.JAH_03_0_00011
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
Gehejmeråd Gersdorff på Marselisborg sidder og puster ved sin steghede kakkelovn. Forvalter Kierulff træder ind. "Pyha, hvor her er en grumme varme.* — "Ja, kjere, den kakkelovn står mig denn for nær ved min lenestol, ikke sandt, wat." — "Det er der et nemt råd for, for Per Murmester i Viby kunde flytte den i eftermiddag." — "A, kjere, send mig denn bud...
da.etk.JAH_02_0_00223
Der var en mand i Stistrup, de kaldte „den gamle bjærgmand", han vilde heller ikke lade sig bukke. Så skulde de levere tienderne i Gunderupgård, men der var lige godt nogen lov for, hvor langt de var pligtige til at kjøre dem. Denne her mand vilde nok kjøre så langt han skulde, men heller ikke en prikke længere. For nu at måle vejlængden fandt han på at...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
da.etk.JAH_02_0_00008
Hjemme i Bindeballe havde vi en Knægt at tjene, og han stjal Æg fra os. Pigerne kom og fortalte, at han havde kogt dem, og så blev han taget i Forhør og forklarede først, at han havde fundet dem, men måtte til sidst vedgå Tyveriet. Min Fader sagde så, at det skulde være hans Straf, at han ingen Æg skulde have til Påske. Det blev han så fornærmet over, at...
3