Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
Da a tjente i Smollerup, var der en mand i Troelstrup, der døde, og tredje aften efter at han var bleven jordet, var der noget, der hovede (sagde hov!) og gjente på kreaturerne på marken, som gik tæt til gården. Da de så fik det at høre, gik sønnen til præsten i Kobberup og mældte det, te sådan var det, og det var for ham at tykke som én, der gik og...
Min farbroder, der var degn i Låstrup, har også gjort et spil. En kone i Låstrup gik igjen, og så var de jo ilde farne, for de kunde ikke være der om natten. Så lod han gjøre en stålhånd i smedien og gik derhen, og gjengangeren måtte følge med ham til graven. Der måtte han give hende hånd på, at han vilde gjøre alting i rigtighed efter hende. Men havde...
Der var en gammel præst i Farup, der hed Clausert, det var en rigtig særling. Han kjendte ikke en gang sin egen karl, når han kom til ham på marken. Han var god til at spille kort og spillede med de Farup bønder, og han var også anset for at være meget klog. Samtidig var der en provst Nebelrød i Vilslev. I disse præsters tid blev der bygget et hus lidt...
En proprietær fra omegnen havde en aften siddet i Tisted præstegård under kortspillet og udtalt sig meget nedsættende om en gammel afdød præst der i embedet (Gade). Så sagde præsten til ham, da han gik, at han skulde tage sig i agt, den gamle præst ikke skulde komme efter ham på vejen. Man hørte nu ikke til ham i tre uger, endda han jævnlig før besøgte...
Vorter. Små stykker speget flæsk, klemt på vorterne, én på hver, bundne sammen og så puttet ind i et dige, skal nok hjælpe. E. T. K.
Jens Langkniv boede i Hvistelstov høj vest for Navtrup kirke. Der gik en vej fra sundet til Navtrup og derfra videre østerpå, og så plyndrede han dem, der færdedes ad vejen. Han havde tråde over vejen og en klokke inde i højen, der ringede. Han og hans medhjælpere gik ind og stjal her oppe i Navtrup. Han var så stærk, at han kunde lette et sparretræ, der...
Hr. Laurits Worsøe i Blegind drog det halve land om at mane, de måtte herned, det kunde ikke hjælpe, de krummede dem. En gammel pige i Horndrup, der kogte til gilder, hun fortalte, at mens hun var sådan en tøs, døde der en mand i Føvling, hvor hun var fra, og han var så slem til at gå igjen, han red på byleddet a højmiddug. Så måtte de have hr. Laurits...
Den gamle justitsråd på Skårupgård han kom kjørende med 4 hovedløse bæster til Todbjærg kirke. Han kom altidens ud af den nordre port, og der ved porten var der en stald, den stalddør kunde de aldrig holde lukket. De havde en karl, der lukte den, eftersom den sprang op. Men en aften, efter at han var kommen i seng, kom der noget efter ham, og det løftede...
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og...
Da a var en 12, 13 år tjente a i Fabjcergdal. Det var i hostens tid, folkene havde slængt holeerne, da det blev aften, og var ved at sætte sammen. Da ser a, der kommer 15 vogne ud af gården, og a kunde kjende nogle af folkene. Så går a hen til vejen med min svøbe, og vil sætte skaftet ind i hjulene for at høre, om det kunde knæbre, for a rar jo noget...
Mens jeg var en bitte dreng, havde de en hund i en nabogård, der hed Musik. Hver aften en hel sommer igjennem kom den løbende ad en byvej, der gik forbi vort hus, og hver gang, når den kom til et vist sted lige nord for huset, der satte den sig og tudede. Det var om aftenen lige i tusmørkningen. Vi tænkte tit på, hvad det betød, da hunden løb ligesom...
Lars Jenseu tjente for karl i Horby, og så var det en forårsaften, at karlene havde flokket sig sammen til lag. Da horte de med et, Uen og hans jægere komme. Det mjavede og mjaslede og gav alle slags lyd i luften. Da det nu var kommet forbi dem, var der én af karlene, som flojtede og gjorde nar der ad, men da vendte det straks tilbage og kom lige ind til...
"Vandet fra jert kalvehus drypper ned i hovederne på mine børn, og så skråler de, indtil jeg har klemt kalven ihjel." .... Det lignede grå sten, hun havde i forklædet. Blev vred og kastede det ind i hønsereden. "Der kan det ligge, det mog." D. J.
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
