Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Pastor Ebbesen satte det spøgeri væk, der var i Ågård, Han kom en aften ved solens nedgang og gik så ind gjennem stuerne og ud i kjokken og kjælder og efterså det hele. Så gik han ud igjen den samme vej, han var gået ind, og gik så sin vej. Pigerne så på ham, og han sagde ingen ting. Knæpkonen vilde stjæle æg og smør fra præsten og pinde fra hans...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Kusken Jens Kjærgård, der tjente min fader for kusk, og som han havde i mange år, sidder en aften inde i folkestuen og fortæller således : Da vi i aftes kjørte forbi Rammedige, blev hestene helt tåbelige, og a kunde aldrig få dem af stedet, de stod og klemte dem ind på hverandre. Så ågde præsten til mig, a skulde holde alstille, og da et hitte stod er...
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
En lille skrædder Var til offers i et fremmed sogn. Han var noget stolt på det og vilde gjøre sig vigtig, hvorfor han gik forst. Efter skikken hjemme vilde han så gå om bug ved alterot, men de andre gik blot foran. De kom ned igjen. men skrædderen ikke. Salmen blev sungen til ende, og forst da kom han, overkalket og fuld af støv. Sagen var, at der var så...
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
Bolle-Jenses kone havde ham lidt under tøffelen. Da hun så lå for døden, kom de til at skjændes om, hvor hun skulde ligge på strå. Hun vilde ligge i dagligstuen, for det var så koldt oppe i storstuen. Men han vilde have hende derop. Så siger hun: Ja, a véd nok, hvorfor du vil have mig til at ligge i storstuen, du er bange, a skal gå igjen, og a skal...
Når venste øje klør, får vi glæde, når højre - - får vi græde. B. H. S.
Når en butik åbnes, og den første, der kommer at handle, er en gammel kjælling, kan man lige så godt lukke straks igjen, denne handsel er den dårligste, man kan fa. En mand er bedre, unge folk endnu bedre, børn bedst. Den første, der handler i en butik, må ikke tage penge tilbage, for så giver han dårlig handsel. J. M.
Ved kartegilderne skal kartepigerne have de fremmede karle, der kommer, eftersom pigerne er komne til. Den, der kommer først, skal have den første osv. Sall. P. K. M.
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
De brugte bilæggere af lersten, meget større end de nuværende. Stenene var ikke brændte, og der fyredes i dem gjennem skorstenen med tuer og torv. En gammel mand, der kom op til min svigerfader i Langemark, lagde sig over kakkelovnen og klemte den helt sammen. Jens Søreu Gylling.
da.etk.JAT_03_0_00073
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
