Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når hønseue (kr pip, skal hiuden trækkes af spidsen af tungen med en knivspids, lægges inden i en klat smør og og trykkes ned i halsen på dem. Ringkjobing. V. Bennike,
En kone i Tosbul ved Vallø havde et lille barn, der var så dejlig og velskabt, at det var en lyst, men med ét blev det vanført og så ussel, at moderen allerede havde besluttet at kvæle det, da hun ikke kunde bære over sit hjærte at se på det længere. Men så kom hun til en klog kone i Tjørnhug med det, og hun kurerede det, og det blev siden en rask karl,...
Juleaften kunde de ugifte karle og piger få at se, hvem der skulde foist giftes. Dar blev lagt en klat grød og fisk for hver person i huset på et fad. Derefter blev lænkehunden hentet ind og fadet sat ned til den. Den klat grød og fisk, han så tog forst, dens ejermand skulde først giftes. P. K. Jensen.
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
Alexander i Lunde havde Cyprianus. Så fik hans søn den efter ham, for han var den eneste, der kunde tåle at have den. Da vi byggede, kunde vi ikke få smør. Vi havde 20 køer, så det var ingen spøg, og så havde vi de mange folk. Vi prøvede det den ene gang efter den anden. Vi kjærnede, og vi kogte det, men der blev ikke andet end fråde. Én af mine murere...
Heksene red på deres ovnsrager til Troms kirke. De havde smurt dem i heksesmør, og det sad i græsset, eller der lå en klat hist og en anden her, når man kom ud næste morgen. De havde jo tabt det på vejen, og det så ud, som når æg sjaber. Bertel Krog, V.-Hassing.
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
I rigtig gammel tid, da pigerne endte gjerningen i brænderierne, var der en kjøbmand Rasmussen i Kjærteminde. Da uu hans pige en nat skulde være oppe og brænde brændevin, havde madammen givet hende eu lille bitte mel og en lille tår mælk og eu lille klat smør, hvoraf hun måtte bage pandekager, når hun var færdig med sin gjerning i brænderiet, for hun...
En gammelmand heri Knebel varen gang ude på marken at hente et læs ærter. Da de kjørte lige på den jævne jord, smækkede vognen om og væltede, uden at de kunde se den fjærneste grund til det. De tog så en anden vogn og fik læsset på, hvad der var tabt, og så rejste de vognen med den klat, der endnu lå i den. Da de nu skulde til kjøren med ærterne igjen,...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Min moder har tjent på Visborggàrd, og der varet afsides lille kjøkken og værelse, hvor der skulde have boet en gammel dame i sin tid. På det skorstensskjød var der hver morgen en lille klat aske, om også de havde fejet det nok så rent. Hun sagde det for en sandhed, og det var en sanddru kone. De var vis på, det var en nisse, hvad kunde ellers have...
Der kom en fattig kone til Slææt, det er sådan en lille klat herregård, der ligger vesten for Vester-Svendstrup i en slank der nede ved Svinkløv, og manden der hed Kjeldgård. Så kom han og tog imod den her fattige kone og spurgte om, hvor hun var fra. Ja, hun var fra - a husker ikke, hvor det er. "hu, så er du i nærheden af det sted, hvor min søster...
En kone har fortalt mig, at i hendes forældres gård i Alslev, Højest sogn, så de jævnlig en skikkelse omme i en krog bag ovnen. Den var meget skyggeagtig, så at de ikke kunde se, hvad den havde på, eller hvad tegn den gjorde. Endelig lod manden ovnen nedrive for at bygge en ny, og da de rodede op i gruset, fandt de en sort jydepotte, fuld af gamle...
Svenskerne kom over til Mors på ise. Det var netop en søndag, de kom til Solbjærg, da folk var i kirke, og den ligger højt. Det var en klat dragoner, der kom, og løjtnanten tog ind i en gård tæt ved, trak hans hest ind i stalden og gik så hen med hans sabel og stak deres lænkehund ihjel. Dragonerne blev imidlertid holdende på bakken oppe ved kirken. Der...
Ramme kirke er så stor, det er en af de fire fjerdingkirker. Sognet og befolkningen er nu meget lille, og menigheden danner kun en lille klat i den store kirke, men i gammel tid var det ikke sådan. Det var den eneste kirke, der var i lang afstand, og fra alle sider kom de i miles omkreds. Vendelboerne kom rejsende derned ved påsketid. De kogte hestekjød,...
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
Der boede en bjærgmand i Himmerland. Han drog over til Livø og tog tjeneste, men hans kone var ovre på den anden side af fjorden. Når de så vilde til hinanden, måtte en af dem vade gjennem fjorden. Det blev de kjede af, og så bestemte de, at de en nat skulde lægge en dæmning fra øen over til landet. Bjærgmanden skulde begynde fra øen, og konen fra...
Da Vorherre skabte verden, blev der en lille klat tilbage, deraf lavede han Fynboen. Han blev skrabekagen, og da der ikke var andet end rodt hår tilbage, og det vilde ingen andre have, så måtte Fynboen nojes med det; derfor er der så mange rødhårede i Fy en. H. V. R.
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
En mand og en trold var naboer. Manden kom til at mangle noget rug, da ban skulde til at så, og så gik han hjem og satte sig for bordenden og klagede sig. "Hvad er der i vejen med dig?" siger konen. Han fortalte så, at han manglede sæderug. "Ja, dette kan du få ude hos trolden," siger konen. Han går så derud og siger til ham, om han vilde ikke låne ham...
