Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
62 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: klat
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
da.etk.JAH_04_0_00333
Drengene, der paste øgene, holdt “oggilde” sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
da.etk.JAH_04_0_00073
Der var en mand, han var ikke kissel ved snavs. Han kjorte i marken med et læs mog og gik og bed af et stykke meldmad. Sa faldt der en klat af vognen; men manden satte meldmaden pa læsset, tog klatten med fingrene og smækkede den pa vognen. Sa gnov han igjen af sit smørrebrod og kjorte videre. N. C. Andreassen, Ørslev.
da.etk.JAH_03_0_00289
Mens a i min ungdomstid gik omkring og murede, kom a en dag i hostens tid til Sennels. Hen på formiddagen gik konen jo hjem fra marken for at lave onden til os, og da folkene så var komne hjem også og havde fået stenet, skulde vi jo ind at spise. Forst fik vi grød, og det var nu godt nok. Så skulde vi have kartofler, konen kom ind med dyppelsen i en...
da.etk.JAH_03_0_00286
En kone i Si); var meget skidenfærdig. Hun stod og hakkede kål med krumkniven, og barnet stod på bordet ved hende. Da kom der en klat fra barnet vel nær til kålen. Hun siger så til pigen: >Fá det endda strøgen af æ vej. inden Niels kommer ind, far han at se, hvordan dether ser ud, så skal han vel aldrig have en skefuld) af æ kål til hans onden. for...
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
da.etk.JAH_03_0_00261
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
De narrede dem også, når de kunde komme af sted med det. De havde jo hver deres ager at kjøre gjødning ud på, og så skrabte de nogle torv sammen og lagde en lille klat mog ovenpå, så skulde det forestille en roge. Jorden var jo ikke så stærkt dyrket, og der var torv og knolde nok. Hans Krist. Pedersen, Haslum.
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
da.etk.DSnr_06_0_00568
En Gårdmand i Svostrup, der hed Anders Dyr, og så Præjst-Jens de kom fra Grønbæk og vilde hjem. Nu er der en bitte Klat Mose der nedenfor, der kaldes Borup Kjær, og da de kommer der, slår Præjst-Jens en stor Skogger op. »Hvad ler du ad?« siger Anders Dyr. »Nu er der sku én, der kysser min Kone.« — »Det véd du jo ikke.« — »Jo, det er nu, som a siger.« Så...
da.etk.DSnr_06_0_00275
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
da.etk.DSnr_05_0_00189
Den gamle Kirkevej fra Villestrup til Åstrup har gået østen ud gjennem den Skov, der kaldes Vilhelminelund, og så hen til Sålvåd. Østen for Vilhelminelund er en bitte Klat Skov, de kalder Skrædderkrattet, og der gik Vejen om ad. Der ved Sålevad drejede den så i Nord ad Åstrup og gik i Siden af Kjæret, og der er endnu gamle Hulveje i Banken der nede. Der...
da.etk.DSnr_03_0_01081
Der var en Trold, der tog en Sæk Jord nede, hvor nu Holeby er, og vilde til Sundby og lægge Jorden der for at få Bro over. Men så var der Hul på Sækken, og Jorden løb ud af det. Der er også en Grusrevle tværs over Nybøllegårds Jorder. Han lagde så den sidste Klat, hvor nu Fuglse Kirke ligger, for han blev kjed af at gå videre med den, han havde jo for...
da.etk.DSnr_03_0_00128
Min Fader kom en Aften fra Østerby og vilde hjemad. Da han kom sådan et godt Stykke hen, så' han en Brand, men kunde ikke forstå, hvor det var henne. Han kunde se, Lægter og Tag det skred, og gik længe og så' på det. Han kunde også se, Folk klatrede op ad æ Brandleder og slukkede, og han blev jo angst ved det, men blev ved at gå og kom så forbi...
da.etk.DSnr_02_J_00195
Henning Skytte, der er død for en 60 År siden, gik på Jagt på Lindkjær, en stor Torvemose ved Ravnholt i Vinding Herred, og der stødte han på en Lindorm. Strags da han fik Ormen at se, blev han bange og gik baglænds fra den, men Ormen fulgte efter ham med oprejst Hoved. Under denne baglænds Gang kom Henning til at træde i en Komugge (en Klat Kogjødning)...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
da.etk.DSnr_02_B_00258
For en Del År siden var der i Sottrup to Drej dokker, der boede på hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig på Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gård. En Dag, da de mødte hinanden på Vejen med hver sit Læs Halm, kom de så voldsomt op at slås, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmål. Næsten...
da.etk.DSnr_02_B_00239
Der var en Kone, hun havde en Søn, der gik hjemme ved hende og vilde ikke ud at tjene. Nu gik han jo og hittede på et og andet, og da der en Gang efter St.-Hans Aften var kommet noget til at sidde på deres Kjåldeport, de kalder for Hegsesmør, så tager han en Klat af det og lægger på Ilden. Det pråste jo svært, og en Times Tid efter kommer der en gammel,...
da.etk.DSnr_01_0_00937
3