Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Samtidig med pastor Bang i Løsning var en pastor Kirketerp i Ø.-Snede, og de kom meget sammen, og man så dem altid til hest, for de red begge to både i besøg til hinanden og når de var ude i sognene på sygebesøg. En aften kom Bang og vilde besøge Kirketerp, og idet han rider ind ad porten i Ø.-Snede, kommer Kirketerp ridende ud i fuld karriere....
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Der boede en mand i Knude i Hvejsel, de kaldte den gale murmester. Han var fuld af spilopper. Han gik omkring og kalkede for folk. Så kom han også over til præsten i Hjortsvang og skulde kalke der. Da siger madammen, te når han nu vilde passe på og ikke spilde, så skulde han få en rigtig god frokost. Ja, når hun vilde det, siger han, så vilde han love,...
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
Det er ikke uden en 5, 6 år siden det passeiede i en gård her i nærheden, hvad jeg nu vil fortælle. De skulde have skårgrod en aften, og det skulde jo vane lidt festligt. Da alle folkene nu var komne til bords, og konen kom og satte grødfadet på bordet, vilde hun komme en klat smør i grøden, det plejede de ellers ikke at få. Men da så sønnen, der var en...
En mand der ovre ved Ringe sagde: Min kone kan slå 6 til 7 pund smør om dagen, ligesom en klat skidt. Samme kone var jo ikke meget renlig. Dyngby.
En gang var jeg inde hos Anders Byrholts med en anden lærer. Manden var oppe på hostænget, da vi kom. Hvem er det, der er med Dem? siger han. Det er biskoppen. Er det vel sandt? Nej, det er ikke. Gå så inden for, a kommer snart ned. Nu vilde konen straks hen at lave kaffe. Nej, De skal ikke, svarede vi helt bestemt, foi vi havde ingen...
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
Skolelæreren i Gjeai-mj var en gang ude på folketælling og kom da ind til en mand ude på heden, hvor hønsene sad på en række hen over bordet. Han satte sig nu ned ved bordet med tællingslisten forved sig og begyndte at udfylde rubrikkerne. Hønsene havde han helt glemt, indtil manden sagde: Klavsen, De må helst tage Deres papirer lidt til Dem, for der er...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
En bonde skulde årlig levere noget smør i landgilde til herremanden, mon det vilde han helst selv beholde og tik da spekuleret ud. hvordan han skulde bære sig ad her med. Han far vejet af så meget, han skulde af med, og så går han med det op til herregården, hvor fruen kom for at tage imod det. Nå, det var ret, Hans, så kommer han mod hans smor. Ja,...
Når de sorte snegle går med en klat jord på enden, får vi regn. Går de med et grønt blad, da får vi tørre. A. Clausen, Orehavegård.
Efter 271. På Mors kaldes det sidste læs kvæjjlas. Andensteds siges, nær høstfolkene kommer med den sidste klat på vognen: Nu kommer de med frøen. Læsset kaldes da også æ frøølas.
da.etk.JAT_01_0_01547
Der skulde være et stort selskab på Højris i Ikast, og degnen var budt med for at holde lyset. Så skulde de til bords, og ved den ene side får han Mads Skov fra Lavlund og ved den anden en dame i hvid kjole. Så gik der en lugteflaske om, men da den kom til degnen, havde han ikke lagt mærke til, hvordan de bar dem ad. Som han nu sad helt forlegen,...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
En meget flot klædt handelsrejsende kom ind til Anders Lavrsen i Brande kro. Han spankede meget vigtig omkring, lastede vejene og kaldte hvert hus, han kom i, for Satans huller. Her findes vel ikke en gang her i byen en barber. Kromanden tænker sig om og siger endelig jo. Sà springer han om til sin nabo, Adolf Olsen, der var hans svoger, og siger:...
