Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone var oppe på gjæstgivergården i Kjellerup at gjore rent og pudso vinduer. Så kom budet med et telegram til hende. Hun blev så angst og skyndte sig at putte det ind på sin barm, og så måtte hun hjem til GI.-Kjellerup, for hun havde ingen ro på sig. A, mig arme menneske, hvad skal det blive til med mig, nu er min søn da dod. Da hun så gik hjem ad...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
Der var en frue på Urup, måske det var af familien Rantzau, hun havde tre Bdnner, der alle gik ved krykker. Hun samlede godsets fattige børn sammen en gang om ugen, lod dem sætte sig på gulvet og gik omkring og delte mad ud til dem. Nar hun så traf på et kjønt barn, klappede hun det, græd og sagde, når man spurgte hende om, hvad hun græd for: Ja, det var...
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
Man må ikke klappe et møglæs, når et folog er spændt for vognen, og det ikke har folet, H. Kr. H., N. Kr. P.
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Der har været en klog degn her i Funder, som hed Guldbæk, han var en halv prokurator og kom senere til Dråbæk. Der var en mand fra Løgager, som de tog i skovtyveri, de tog ham med træet på vognen. Han henvendte sig nu til Guldbæk om råd, og denne sagde: Ja, vil du blot, når du kommer i forhør, svare de ord: I kan jo holde jer ved, hvad der står skrevet,...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der var et forskrækkeligt stort tyvekomplot, der hængte sammen. De sagde, at det nåede fra Skagen og helt til Hamborg. Der var to i det, som kaldtes BitteFanden og Pernille. Hun havde gjort de forskrækkeligste misgjærninger. Et sted var de komne ind, og for at få folkene til at bekjende, hvor de havde gjemt deres penge manden var ikke hjemme så tog...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...