Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
Sognefogden i Stagsted og nogle andre mænd slog 4 eller 5 rakkere ihjel, der hørte til en familie, som kaldtes Klogfolkene eller Blårfolkene. Formanden for dem hed Skov-Kristian, og de boede i to bitte hytter i nærheden af Stagsted skov. De rakkere havde været til bal i Knudseje. i Skjæve, og der var de kommen i klammeri. Så blev der sendt bud efter...
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
Begår nogen et manddrab og rommer, skal han i den første gård. hvor han kommer og tør åbenbare sig, begjære en skål med øl eller andet, og det uddrikke i én drik, kaste siden den tomme skål det stærkeste han kan tilbage over hovedet imod loftet eller væggen. Bliver den hel, beholder han livet, men skal betale sine boder, men går den itu eller sprækker,...
Sko på bordet spår ufred. A. Christensen, S.-Tr.
Bruden må ikke spejle sig på bryllupsdagen. M. Møller.
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
Der var en provst Klavsen i Asperup, som holdt meget af at besøge bønderkonerne, når mændene ikke var hjemme. Nu hændte det sig en gang, da han just havde været ude på en slig visit i Roerslev, at han mødte husmanden, hvis kone han havde gjæstet. Da husmanden havde lugtet lunten med disse besøg, så angreb han præsten med hårde skjældsord, og da denne...
Der skulde være et stort selskab på Højris i Ikast, og degnen var budt med for at holde lyset. Så skulde de til bords, og ved den ene side får han Mads Skov fra Lavlund og ved den anden en dame i hvid kjole. Så gik der en lugteflaske om, men da den kom til degnen, havde han ikke lagt mærke til, hvordan de bar dem ad. Som han nu sad helt forlegen,...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
To bagerdrenge kom i klammeri; den ene tog da en biaspind (en lille tør pind, som bruges til at lyse ind i ovnen med) og kastede den anden i hovedet og var sa uheldig at ramme ham i tindingen, så han styrtede død om med det samme. De var ene i bageriet. Drabsmanden begravede den dræbte i standgraven (en fordybning lige foran bagerovnen, hvor bageren...
Her ude i beden kom to drenge op at slås, og de stak hinanden ihjel med deres tælleknive. De blev så begravede i to små høje, der kaldes Tællepinds grave. Højene ligger hver ved sin side af en vej. Nogle siger, at den ene var død, da de fandt dem, men den anden var ikke, og så døde han snart efter. De gik jo og passede på fårene og gik og tællede med...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
En fornemme kvinde af Kjærteminde her i Fyen, hun i julehelligdage drak sig drukken, at hun kunde hverken gå eller stå. Sin mand for at fly større klammeri forfulgte hun ud af døren på gaden med sin skidden mund, råbte efter ham og sagde: Gak Djævelen i vold, varst du en mand, sorn du burde at være, lagde du mig vel min juletønde ind. Han optog det med...
I Nørre-Æby boede for en del år siden et par folk, der jævnlig trættedes. En dag kom det på tale imellem dem, hvor længe det var, siden de blev gifte. Manden sagde, at det var 30 år, men konen sagde, at det kun var ti og tyve år, og derover opkom et heftigt klammeri. L. Frederiksen, Ryslinge.
Sidsel Prens havde en lerkakkelovn, og der i den bagte hun pooselskronnier eller emmekager. De fyrede jo med helme, og så blev der noget pussel til sidst, som kagerne lå og bagtes i. De fyrede også med kokasen og hoftere (o: engtørv). Fåregjødningen skjærer de inde i huset, og så sætter de stykkerne ud til tørre. Når de er gjennemtørre, fyrer de også med...
Varde bys borgere var i betryk for penge. Så lånte de pengene af Ehrenfeldt på Lunderup, der egentlig boede på Endrupholm, på den betingelse, at de skulde betale dem tilbage til et vist klokkeslæt på en bestemt dag. Varde borgere gik så ud for at betale deres gjæld, men da sendte manden sine folk ud imod dem, for at de skulde give sig i klammeri med dem,...
Der blev en gang trætte o.n arbejdet med at løse enge1) og skyde muldskud ud på marken til Skárupgárd. Nogle havde nemlig sendt drenge til at gjøre arbejdet, og de blev ikke færdige i ordentlig tid. Så vilde ladefogden, der hed Morten, have de andre til at gj<"re arbejdet, men det vilde de ikke, og derover blev klammeri. De vilde gjøre Morten fortræd,...
Et Par Naboer i Skallerup lå i Klammeri med hinanden, og så forhegsede de hinandens Kreaturer. Den ene fik den andens Gris til at bej se, og den løb med Halen i Vejret så længe, indtil den løb Livet af sig. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Skallerup S., Vennebjærg H.
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
