Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
29 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: klø
Der var bryllup i Holsted, mens Bang var præst der. Anders Vognmand skulde nemlig giftes, og da de havde fået en god frokost, var Anders kommen i en noget oprømt stemning. Præsten mærkede det og slog så lidt efter det i sin tale, at man skal leve mådeholdent og ædrueligt. Men Anders står og siger: “Klø kun til, hr. pastor, a véd nok, hvad De slår efter”....
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
da.etk.JAT_02_0_00105
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
da.etk.JAH_06_0_00604
En gammel student gik omkring og lavede gravskrifter for folk. Så kom han til en slagter, og om ham digtede han således: En slagter gik fra verden ud. Det sagde han nu højt. “An'! hæng æ kjedel over,” sagde slagteren, for han tykte jo, det klingrede så godt. Han digtede videre: Faldt om og døde som en stud, da han lod af at drikke. Hans legem lagdes i en...
da.etk.JAH_06_0_00442
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
da.etk.JAH_06_0_00140
En tiggerkone, Store-Bodil, der var så svær som en given so, kom til Hvilsager en dag for at tigge, men i det samme var stodderkongen kommen til byen. Så kommer hun ind til min faders og siger: “A véd aldrig, hvad a skal gjøre, for stodderkongen er her i byen, og a er ræd, han vil komme og lede efter mig”. — “Det skal du ikke klage dig for”, siger min...
da.etk.JAH_05_0_00529
Lange -Grete og Niels Rakker de var to grimme drenge. Så lejede mændene i Hem en stodderkonge, der hed Niels Jokumsen til at jage dem af byen. Han hk 8 skilling om dagen og havde en stok med en kugle og pigge på enden. Et sted de var komne ind, kom stodderkongen også ind, men ad bagdøren, og da var det nær gået ham galt. Lange-Grete fik en lang kniv...
da.etk.JAH_05_0_00523
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
da.etk.JAH_05_0_00123
Der var en mand, der var sa ond og hård ved hans kone, hun kunde ingen ting gjore ham til made, hun vilde endda stå på tæerne for ham i enhver retning. Endelig finder hun pa og siger, om han vilde ikke skrive det op hver dag, hvad hun skulde tage sig for. hun kunde ikke anderledes have det i hendes hoved. Jo, det kunde hun godt få, og han skriver hende...
da.etk.JAH_03_0_00427
Ude i Vesteregne?! havde de forhen en stolpe, der stod op fra gulvet midt i stuen og nåede op til mønningen. Den var til at klø sig på, og når der kom fremmede, sagde folkene: "Væsgu å go hen te kløen". E.T.K.
da.etk.JAH_03_0_00128
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
da.etk.JAH_02_0_00154
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
I Svenskekrigen 1658—59, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Thomas Andersen, der var Kromand i Snejbjærg, han fortalte, at han som Dreng havde tjent der nede i Kibæk, og han var Fårehjorde. Så havde de været ved at kjøre Korn ind, og Drengen hjalp til med det. Fårene gik lose, og da det blev Aften, så skulde han ud at se efter dem, og en anden Karl skulde også ud at lede, men han skulde gå et andet Sted hen, og...
da.etk.DSnr_02_J_00298
Når køerne bisser, søger de som behjeudt efter steder, hvor der er vand, eg bliver da rolige. Man siger, at når de kommer i vand over de små klove, bisser de ikke længere, og man tror, at de bisser, fordi der er orm i klovene, og at den klø ogkildren, som fremkommer af ormene, dæmpes, når klovene kommer under vand. P. Jensen.
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
da.etk.DS_07_0_00901
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
da.etk.DS_07_0_00432
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
En mand fra Toftshøj kjørte korn ind om natten, det var meget skik i den tid. Som han zå havde læsset og bundet til, kunde hestene på ingen måde trække vognen. Så skulde han have set efter, hvad det var, og da sad der en lille lådden én på stjærten. Manden bliver da vred og sætter en trumf på, at han skulde klø den væk, og han slog efter den med pisken....
da.etk.DS_05_0_02044
3