Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
33 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: klæde
Der var en mand, der havde en firkløver ved sig, da han gik til Herrens hus. Da han så var oppe at skulle have vin og brød, sad en andeu mand, som var skyldt for at være eu heks, med nakken til præsten, men ingen andre kunde se det. Han spurgte andre folk, om de kunde se, den mand sad fejl oppe ved præsten. De svarte nej. Han tog det, præsten gav ham, i...
da.etk.DS_07_0_00208
Er et kvindfolk forgjort, går hun til heksemesteren, der da fører hende ind i et ganske mørkt værelse og udbreder en himmel over hende, hvorpå de tolv apostle er malede. Dernæst må bun klæde sig splitternøgen af og sætte sig på en indretning, som ligner en garnvinde. Heksemesteren drejer hende nu rundt og læser imedens formularen over hende. Nik. Chr.
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
da.etk.DS_07_0_00239
Min fader fortalte om en karl, der tjente ude på Eefsnæs, og så en dreng, der tjente samme sted. Der var nu så mange troldhekse i den by, og så siger drengen til ham, om han vilde se, hvor mange troldhekse der var i byen. Ja, det kunde være morsomt nok. Karlen var nu inde i loen, og så krøb drengen ud på taget. Der kaldte han alle troldheksene til sig,...
da.etk.DS_07_0_00153
En gammel kone, de kaldte Ka Pæjester, og som boede i Bøgedal nedenfor Himmelbjærget, hun havde ord for at kunne hekse og skabe sig i en hare. De sagde også, at hun var skyld i en mands død, for hun havde lagt noget for ham på vejen, som han var kommen over, og så døde han med det samme. Ingen kunde skyde den hare, og så var der en præst i Ry, som vilde...
da.etk.DS_07_0_00122
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
da.etk.DS_07_0_01524
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
Eu arbejdsmand, som boede i Stavreby, Præstø amt, gik en Skjærtorsdag aften fra Jungshovedgård, hvor han hverdag gik på tærskerarbejde, og hjem ad. Da han næsten havde nået sit hjem, blev der hængt en lille kjedel på hans hals, der blev givet ham en rævehale i hver hånd, og der blev sagt til ham, at han skulde tromme til et gilde. Han så ingen, men hørte...
da.etk.DS_07_0_00401
Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
da.etk.DSnr_06_0_00504
Der var en gammel kone i Hemmet fattighus, der hed Mette Jbrgens. En mand fra Nørre-Bork var en dag kjørende efter sten, og da skjennede hans heste, og de rendte ind imod hendes forstue og stødte den ned. Han vilde have haft stenene, men dem vilde hun ikke af med. Så gjorde hun ham sindssvag i ikke så få år. Lav hun var død, da fik han det råd, at hans...
En mand fra Stavns, enten det var Over-Ras eller NedreRas, véd jeg ikke, for der var 2 Rasser, rømte fra konen. Det varede i flere år, og så giftede hun sig igjen. Helt uventet kom han ind til hende, da hun sad med et lille barn på skjødet. Der hængte et klæde på væggen, der havde været hans, og så tog han det og tørte hans øjne på. Derefter rejste han...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
da.etk.DS_07_0_01394
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Der var en gammel én fra Lundum skov, der gik og tiggede, hun hed Rakker-Mette, og Rakker-Stine det var hendes datter. Dem hovede a ikke. Én af dem kom ind til min moder, hun havde nu lidt overtroisk ved sig. Hun sad just og gav sit barn patte, da Rakker-Mette kom ind. Siden den tid trivedes det barn aldrig mere og blev en sølle skabning, a troede...
da.etk.DS_07_0_01037
Min moder havde en meget stor, slem og tiltagende knude på sin ene håud, som lægerne i Åbenrå, hvor vi den gang boede, læuge forgjæves havde brugt deres kunst for at få bort. »Gå til det grå får«, sagde eu nabokone, »kan han ikke hjitdpe, så kan ingen.« Det var en meget gammel Jyde, der altid var klædt i gråt vadmel. Hun lod ham da komme, og han mumlede...
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
da.etk.DS_07_0_00264
Der var et par folk i Norup sogn, der gik omkring og skræddrede. Han havde sådan en kjøu stemme, når han sang, og folk undrede sig noget over det. Det var før min tid, men a véd, min fader snakkede om dem. De har også været ber i gården at sy, og kouen skar altid klæder ue, men manden stod og så på, og det blev fortalt efter rygte, at de var landet...
da.etk.DS_04_0_01237
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
da.etk.DS_07_0_01450
Jeg har gået i Skole til Lærer Bremer i Bækken, Rinkenæs Sogn. Han havde kun én Arm, og han var en meget dygtig Lærer. Jeg kan huske, at han i den Tid havde en stor Knude oven i Hovedel, og den blev til sidst så stor som et Hønseæg. Men da jeg som vogsen en Gang besøgte ham, var den borte. Vi sad nu om Aftenen og talte sammen, og så sagde han: Nu skal...
da.etk.DSnr_06_0_00809
Der var også en klog Kone i Ladby, hun er nylig dod, det er vel en tre År siden. Hun havde kureret en Mand, der havde Koldbrand i cn Fod. Lægen havde sagt, at den skulde sættes af, det var umuligt, han kunde beholde den, men da de så kom til Konen i Ladby, så kurerede hun den dog. Det fik Doktor Måg i Næstved at vide. Han havde mældt hende to Gange, men...
da.etk.DSnr_06_0_00762
93