Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Kjøres et lig til kirkegården, da skal liget straks tages af slæden, hestene fraspændes og i skaglerne indledes, dog så, at hovedet vender til slæden, lader dem så med forbenene og brystet drive slæden noget lidet tilbage fra stedet, hvor liget blev aftaget, så mener de, hestene får ingen skade, ti ellers tror de, at de heste ikke kan trives, som trækker...
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
Tiendekornet blev på Helnæs som andre steder i meget, gammel tid taget i kjærven og måtte kjøres til Frederiksgave om ad å. Ingen nulevende kan huske afløsningen. Man fortæller, at en gang ved solens nedgang holdt der uaflæssede tiendevogne i en række fra gården og til ridebanen (hvor nu dyrlæge Plum boer). P. Runge, Helnæs.
Manden i Kjcdlinghøl mødte første gang med en sten?ogn forspændt med to boller og anden gang med stadsvognen forspændt med to hingste og en mand til at holde ved munden af hver hingst. Frøkenen skulde kjøres til Viborg, men hun vilde ikke med den befordring. Da han målte vejen med vognhjulet, havde han målt det en smule fejl, så han tabte derfor...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
For onitr. tredive år siden hk læreren i Kolby otte favne brænde om året, og Når dette skulde kjøres hjem om vinteren, blev der altid tilsagt toogtredive vogne til at kjoie det fra Brattingsborg skov, fire vogne til hver favn, og sa syntes folkene endda, de bessede hårdt. Stikkel .Sørensen.
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
En aftægtsmand i Vindum var så fuld af lus, at de gik op i toppen af hans røde lue. Hans behov stod inde på gulvet ved ham så længe, til der blev flere tommer lang skimmel på det. Folkene i stedet havde nemlig låset for ham, så han ikke kunde komme ud. Når præsten skulde komme og tage ham til alters, gik han ind til folkene og sagde: Kan I så komme ind...
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Der var sådan en sær herrremand på Lundenæs en gang, ja, det var ret en sær tondte knægt. En gang så han en mus, der løb ind i hans lade. Karlene var netop ikke hjemme, men da så andenkarlen kom, satte han ham til at kaste en stor grøft runden om laden, han vilde ikke have de mus til at gå derind. Karlen lydde ham altid og gav sig til at grave, men da...
Der boede en mand i Nørhule, han lied Lavst Knudsen og var torvefolkenes vært, så ham kjendte de allesammen. Når nu torvene skulde kjøres hjem til gården (Bygholm), og kuskene lige kom forbi hans vinduer, så traf det sig stadig, at torvehækken (o: bagsmækken i vognen) skred ud der, og de tabte en god slant torv. Det gik i en ruf med at få dem af vejen,...
Hver mand havde sin ager på Lerkenfeldts mark, og den skulde han pløje, så, hoste og hjemkjøre kornet af. Dernæst skulde han også af herregårdens mødding kjøre visse læs ud på sin ager og lægge der i en markmødding. Når de var færdige, gik ladefogden om og så møddingerne efter, og fandt han da, at der var kjørt for lidt på grund af, at de havde taget foi...
Når det sidste korn skal bindes, går det lystig med at kappes, ti den, der binder det sidste neg, han binder soen, eller den gamle, og det er ingen for. Når det sidste læs kjøres hjem, så er den gi. gjærne med, hun er da pyntet med et forklæde, en gammel hat og anden stads og står ret op på læsset. Sa går det i trav op for gangdøren, og husmoderen må da...
Kusken Tyge på Engelsholm var en Gang kommen galt af Sted og havde fået hans ene Ben brækket, og så var det blevet så skjævt af det, at han siden fullest med det (sådan siges om den, der har meget skjæve Ben). En Gang kjørte han fra Vejle, og da blev de gale på ham i Bræsten Kro, for det han gav ingen Drikkepenge, og hjalp Bæsterne til at løbe for ham,...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
En Tjenestekarl fortæller følgende: Jeg tjente på en af de største Mønstergårde i Kjeldby Sogn. Så en Aften siger min Husbond til mig, om jeg ikke kunde stå tidlig op næste Morgen og fodre Hestene, da de skulde to Gange til Stege den Dag med Korn, og Dagene nu var så korte. Jeg vågnede så i den Tanke, at Klokken nu var en 5, 6, stod op og tændte Lygten,...
